Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Gravid, og så gik han

Arkivfoto: Colourbox
Annonce
Annonce

Gravid, og så gik han

Hej Irma!

Da jeg blev gravid ved et uheld, var jeg 19 år. Min kæreste var 23 og under uddannelse, og han ville ikke være far. Jeg ønskede at beholde barnet. Det skændtes vi om, og jeg var dybt ulykkelig.

Jeg endte med at få en abort. For hans skyld. Det fortryder jeg bittert i dag. Alligevel gik han fra mig, skønt jeg var meget forelsket og tæt på at få en depression.

Nu, to år senere, har han opsøgt mig og ønsker, at vi bliver kærester igen. Jeg er helt i vildrede. Har dårlige minder, men føler mig heller ikke færdig med ham. Tør jeg give det en chance?

Anonym

Kære du!

Umiddelbart ville jeg sige nej. At du skal lade det løb være kørt. Bare at gå fra dig, mens du havde brug for hjælp og støtte – og endda havde givet ham lov at bestemme – synes jeg lyder helt forkert. Det ville have været fint at tage et medansvar for de følelser, du kom ud i.

Men, han kan selvfølgelig være et andet sted i sit liv i dag, og det kan du også.

Ikke at kunne klare situationen dengang, gør ham vel ikke automatisk til et dårligt menneske. Men gik han, fordi han i stedet var ligeglad med dig, synes jeg, det er noget andet.

Overvejer du at finde sammen med ham igen, så find ud af, hvor I hver især har flyttet jer hen, hvis I overhovedet har flyttet jer. Og så er det vigtigt at få snakket om det, der skete. Men tag ikke nogen forhastet beslutning og tænk dig godt om.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Far vil altid have ret

Kære Irma!

Selv nu, hvor jeg er 26 år, blander min far sig i mit liv, det har stået på altid. Han taler konstant grimt om andre og forventer, vi giver ham ret. Det gør min mor altid, selvom hun kan se, at han er helt galt på den.

Forleden, hvor jeg besøgte dem alene, hånede han min nye kæreste, skønt han ikke kender ham.

Mor sagde ikke et ord. Det gjorde jeg heller ikke. Blev bare rasende indeni. Men ingen tør bede ham holde kæft. Hvordan bliver jeg et frit menneske?

Lisa

Kære Lisa!

Jamen så kunne du jo være den første der gør det. Kort og cool og med kraft og alvor. At blive domineret af sådan en far skal du ikke finde dig i, uanset af hvilken årsag han gør det.

Fortæl ham, at du nu er voksen og tager egne beslutninger – og er dødtræt af at han blander sig i dit liv, så det slutter her. Din kæreste er dit valg, ikke hans, så han kan være ligeglad. Kommer der efter den udmelding grimme ting ud af hans mund, så lyt ikke. Gå din vej og vend ikke tilbage før noget er forandret. At vise det mod kan gøre dig til et frit menneske.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Mød de to forfatteren bag bogen om Albert Bertelsen: Museumslederen og kulturjournalisten har tilbragt mange timer sammen med Vejles store maler

Ugeavisen Vejle

To hovedroller ved Kaffe-koncert

Annonce