Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Hemmeligt sammen med eks

Arkivfoto: Colourbox
Annonce
Annonce

Kære Irma!

Jeg blev skilt og fandt en ny kæreste. Min eks og jeg blev derefter en slags venner. I den tid jeg har haft min nye kæreste, har jeg dog næsten helt droppet kontakten med eks’en.

Men forleden mødte jeg ham tilfældigt og mærkede, at der stadig er en gnist mellem os.

Han inviterede mig hjem i sin lejlighed til kaffe, og der skete lidt mere end jeg var forberedt på.

Nu er samvittigheden sort, og jeg er helt i vildrede. Min eks vil gerne, det bliver os igen. Men jeg kan ikke bestemme mig. Skal jeg bekende det her for min kæreste og håbe, han tilgiver? Han bliver helt vildt såret.

Kvinden

Kære du!

Du må alvorligt spørge dig selv, hvad du vil nu, helt grundlæggende. Vil du blive sammen med din kæreste, er du nødt til at droppe din eks helt efter den udvikling. Ellers vil der fremover blive en masse rod og negative spændinger.

Om du vil fortælle din kæreste om mødet i din eks’s lejlighed, er dit eget valg. Hvad den afsløring vil betyde, kan jeg umuligt vide. Udelukkes kan det vel ikke, at han går sin vej.

Men holder du det hemmeligt, vil det fylde på en svær måde i jeres forhold fremover. Så jeg foreslår at få det sagt og dermed stå på ærlig grund. Så må det briste eller bære.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Anonyme naboer?

Hej Irma!

For 1½ måned siden flyttede nogle nye naboer ind i huset overfor os. Min mand syntes, vi skulle gå hen og hilse på dem og byde velkommen, mens jeg syntes, det ville virke påtrængende, og så blev det droppet. Derefter var det hele fortsat meget anonymt.

Når de går forbi vores hus, kigger de aldrig herhen og hilser ikke. Det samme fra vores side. Det er, som om det nu er forpasset med en kontakt.

Dog synes vi, det virker meget akavet, at begge parter lader som om vi ikke ser hinanden. Kan vi nå at rette op på det, og evt. hvordan? Eller skal vi forsat lade som om vi ikke ser dem, det er jo så let.

Inger

Kære Inger!

Er det? Hvorfor skriver du så til mig? Der opstår jo en lille spænding og kriblen i maven hver gang I prøver at undgå at se hinanden. Og hvorfor? Fordi I synes, det her er lidt forkert. Og fordi I godt ved, det måske nærmere er jer, der burde indlede en kontakt, end dem.

Derfor: Næste gang I får øje på dem, så gå hen imod dem og sig fx: ”Hej, jeg hedder XXX og er naboen, som bor lige overfor jer. Jeg syntes bare, at det da vist er på tide, vi får hilst på hinanden og budt jer velkommen her i gaden.” Noget i den stil. Det behøver ikke samtidig indebære at: Nu dukker vi op hjemme hos jer eller inviterer jer. Men bare så lidt. Og derefter lige at hilse på hinanden, et par ord og et lille smil hver gang I ses.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blomster fra en glad dreng

Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce