Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Jeg er i krise

Foto: Colourbox
Annonce
Annonce

Jeg er i krise

Hej Irma!

Jeg har haft en hård barndom med for fraværende forældre. Som 28-årig er jeg stadig præget af min fortid og føler mig fortabt.

Prøver jeg at snakke med mine forældre om det, fatter de intet, men mener, de var gode forældre. Jeg tænker konstant på mangler i barndommen og føler mig hæmmet i livet. Jeg sidder fast!

Agnes

Kære Agnes!

Jeg forstår godt din smerte, for fortiden er jo dit fundament. Men du kan undgå at sidde fast i den. Du er levende, og dermed bevægelig. Din fortid er slut. Bestem at den ikke mere skal hæmme dit liv. Nu danner du selv det liv, du ønsker. Jo, det er – om ikke let – så dog MULIGT.

Vi har alle haft svære oplevelser og kriser. Men kriser kan også give noget godt. Nemlig få dig til at tænke: ”hvad så nu?” – og derefter begynde at skabe forandringer. Det handler om, hvordan du VÆLGER at se det.

Måske skal du få lidt hjælp til at lægge offerrollen væk, så den ikke ødelægger det gode liv, du kan skabe, og de livsdrømme du kan opfylde, når du lærer at tro på dig selv.

Dine forældre har måske gjort det så godt, de kunne. Øv dig i at tilgive dem – for din egen skyld, så du ikke mere er dikteret af fortiden. I den forbindelse kan bogen ”Tænk det – skab det” måske inspirere og hjælpe dig. Den kan lånes gratis som lydbog eller e-bog på eReolen.

Vær åben for nyt. For at udvikle dig og se fremad. Lad dig inspirere af gode, spændende og kreativt tænkende mennesker. Tag del i alt, hvad du ønsker. Du kan, når du vil! Og du vil helt sikkert.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Stadig venner med sin eks

Hejsa. Min kæreste er venner med sin eks, og det pisser mig af. Hvad skal hun med ham, når de ikke er kærester mere! Jeg har sagt det til hende. Men hun mener, de er gode som venner, fordi de altid har kendt hinanden, og har ikke lyst at droppe det venskab.

Jeg er bange for, hun en dag går i seng med ham igen, og så står jeg der! Kan jeg forlange, at hun dropper ham, hvis vi to skal fortsætte sammen?

Jonas

Kære Jonas!

Det tror jeg ikke, du får noget ud af at forlange. Hendes liv tilhører hende. Og hun bestemmer selv, hvem der skal være hendes venner. Du har ingen ret til at censurere hendes valg.

Man kan da meget andet med et menneske, end være kærester, også selv om man engang har været det. Skal det fungere mellem hende og dig, er du nødt til at se verden med andre briller og acceptere, at hun er den, hun er. Ellers er det ikke jer to, der skal være sammen fremover, for prøver du at lave hende om i det her, kommer der måske andre ting, der også lige skal korrigeres hos hende – og hvor sjovt vil det lige være for nogen af jer.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce