Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Må ikke se fars kæreste mere

Foto: Colourbox
Annonce
Annonce

Må ikke se fars kæreste mere

Kære Irma!

Jeg har i mange år betragtet min fars kæreste som en slags mor. Min mor døde da jeg var 9 år, og året efter fandt min far sin kæreste, som jeg elskede fra første sekund.

Men nu har han fundet en anden, og min dejlige ”mor” er flyttet. Hun er helt knust, og jeg også, for han har forbudt mig at have kontakt med hende mere. Hun skal ud af vores liv, siger han, der skal være et rent snit med plads til den nye kvinde. Men den nye er ikke mit valg. Det er de to, men uden mig.

Jeg kan ikke klare at opgive hende, der har givet mig så meget kærlighed. Det kan han ikke bare slå i stykker. Hvad skal jeg gøre? Kan han forbyde mig at besøge hende? Jeg er 15 år.

Helle

Kære Helle!

Det kan han vel godt, men det skal du ikke finde dig i. Ingen har ret til at stoppe stor kærlighed, bare fordi det passer godt ind i éns eget liv.

Din far har bestemt, at kvinden skal ud af hans liv. Det er allerede sket. Men giv ham ikke lov at bestemme, hvem der skal være i DIT liv.

Når du ønsker at holde kontakt med den kvinde, du betragter som en skøn erstatnings-mor, så drop hende ikke, uanset hvad. Så grusom kan din far simpelthen ikke være. Okay, han ønsker dig helt sikkert ikke noget ondt, men alligevel er det lige præcis hvad der sker.

Så jeg anbefaler dig at holde kontakten. Om det så er den eneste gang i dit liv, du praktiserer direkte modstand mod din far, så gør det. Du er gammel nok til selv at have en mening om det her, og der er vel grænser for strafudmålingen. Går det helt galt, så skriv igen, så tager vi den derfra.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Nu vil hun ikke have børn

Kæresten og jeg blev gift sidste år og var enige om at få et barn, gerne to.

Jeg har de sidste måneder prøvet at lægge op til, om det snart skal være. Men nu trækker hun sig pludselig fra aftalen og har ikke mere lyst til børn, er udmeldingen.

Jeg er dybt skuffet. Har set frem til at blive far, og forstår intet. Men hun står fast og bliver sur, når jeg snakker om det.

Hvordan får jeg hende til at ændre mening? Bønner, løfter eller trusler om skilsmisse?

Andreas

Kære Andreas!

Trusler virker aldrig positivt på noget som helst. Det vil da også være et kedeligt grundlag for et barn.

Hvad kan grunden være til denne vending? Er forholdet mellem jer ændret? Er det tilfældet, kan det så evt. rettes op med lidt hjælp?

Vigtigt er at snakke dybt og grundigt om det her, lyttende og åbent.

Ved hun, at intet ændrer hendes beslutning – og vil du stadig have børn, er der nok kun tilbage hver for sig at udleve det liv, I ønsker.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce