Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Min kone er blevet så stille og kedelig

Annonce

Kedelig efter 16 år

Hej Irma!

Det begynder at gå mig på, at min kone er blevet så stille og kedelig - nærmest blevet introvert. I starten var hun meget mere livlig og fyldt med gode ideer. Altid med på noget sjovt. Finder hun mig så kedelig, at det ikke er umagen værd hverken at gøre lidt ekstra ud af sig selv eller overraske mig nu og da?

Vi har været gift i 16 år. Hvad skal der til, så hun igen bliver spændende – for der er lang vej lige nu. Det hele bliver mere og mere forudsigeligt og gråt. Det er ok i dagligdagen, men ikke altid!

Allan

Kære Allan!

Måske tror hun ikke, du gider hende? Gør du det? Og i så fald, viser du det så?

Går hun mon og grubler over et el. andet, så der ikke er overskud? Spørg ind til det i en stille, kærlig stund.

Du savner stemningen fra jeres første, gode tid sammen, det spændende, den glæde og det overskud. Hvordan var du selv dengang? Gjorde du dig mere umage overfor hende? Gør du dig umage i dag?

Jeg foreslår, at du TOTALT overrasker hende. Gør dig nøjagtig lige så lækker, som hvis du skulle møde hende for første gang. Eller en anden person, du ville gøre indtryk på.

Inviter hende ud, også til ting, hun ikke forestiller sig. Ud at spise, danse, en skøn koncert – et lille kro-ophold. Køb lidt nyt tøj til hende, parfume, et smykke osv. Noget, der kan få hende til at se dig på en anden måde og opleve, at hun endnu ikke kender alt i dig. At du stadig kan være/blive spændende og uforudsigelig. Hvilket kan inspirere hende til det samme.

På den anden side: Alle forandrer sig lidt eller meget med tiden. Ingen kan være helt den samme efter 16 år – men derfor behøver man jo hverken blive introvert eller kedelig.

Venlig hilsen

Irma

Bare nyde og la’ stå til

Hej Irma!

Nu hvor klimaet varsler jordens undergang, og vi altså snart kreperer – hvad så med bare at lade stå til og nyde livet? Slå sig løs, spise og drikke alt det, der er usundt, men som man bare kan lide? Ryge, drikke og forbruge og være ligeglad? Hvorfor ikke dø i en rus af glæde? Hvad med den ide?

Anders J.

Kære Anders!

Jeg kan godt se din pointe. Og du har helt klart lov at gøre, som du føler for. Hvis du alligevel satser på at dø meget snart, er det vel forståeligt. Men hvad nu, hvis døden ikke kan finde dig, sådan lige? Hvad så med tiden INDTIL? Måske ville det være rart, hvis den tid også var god? Eller hvad nu, hvis vi hver især kan gøre vores til, at alt vender og går i en bedre retning? At stå sammen i stedet for at gi’ op …? Tænk over det. Og vælg så ellers frit. En rus af glæde er jo altid fantastisk. Men den kan skabes på mange måder.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce