Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Mor vil styre voksen søns liv

Arkivfoto: Colourbox
Annonce
Annonce

Mor vil styre voksen søns liv

Hej Irma!

Efter bruddet med min kone gennem 7 år, bor jeg nu sammen med en ny kæreste. Fra starten fortalte min mor, hvor chokeret hun var, og hvad nu med vores lille søn på 5 år, skulle hun så optræde som hans nye mor?

Jeg har forsvaret mig i det uendelige, men intet hjælper. Hun nægter at se min kæreste og gør alt for, at min søn ikke skal være sammen med hende eller mig (for så er han også sammen med hende, siger hun).

Hun støtter min eks på alle måder og har opfordret hende til at søge forældremyndigheden over sønnen, alene. Hvilket hun er sikker på lykkes, pga. de ”ustabile forhold” hjemme hos mig. Dog er intet ustabilt her, men fredeligt og roligt. Hjælp!

Torben

Kære Torben!

Det kommer din mor ikke langt med. Og hvor er det dog grimt at blande sig på den måde! Har du fortalt hende det? Og har din eks fortalt hende det? Ellers foreslår jeg, du tager en snak med din eks og beder hende, for barnets skyld, at snakke din mor til rette, så hun blander sig uden om jeres forhold. Jeres barn skal ikke være omdrejningspunkt i din mors vrede. Selv om hun måske ikke siger noget direkte til barnet, kan han ikke undgå at mærke stemningen.

Så, ret dig op og lad være at forsvare dig. Din mor skal ikke have forklaringer fra en voksen søn. Fortæl hende det.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Konen flirtede til festen

Hej!

Hjælp mig venligst med at rede trådene ud. Sidste weekend var vi til fest, og da vi havde fået lidt at drikke, begyndte min kone at flirte til højre og venstre.

Hun var ikke fuld, så hun vidste præcis, at hun sårede mig. Men hun opførte sig som om alt var tilladt. Især en lidt yngre fyr var hun total obs på, dansede flittigt med, og gik udenfor med i længere tid, mens jeg bare blev mere og mere rasende og havde lyst at følge efter for at se, hvad der foregik.

Til sidst krævede jeg, at hun tog med hjem. Jeg kaldte hende en luder, og hun svarede, jeg var en nar. Nu er der kold luft imellem os. Hvad gør vi for at finde sammen igen? Måske gider hun mig ikke mere.

Allan

Kære Allan!

Bare at skyde med skrapt efter hinanden løser intet, tvært imod. Har hun ønsket at såre dig, kunne årsagen så være, at du ikke giver hende nok opmærksomhed?

Tag en total vending nu. Inviter hende på oplevelser. Eller i byen, kun med dig. Ud at spise, danse – hvad som helst rart. Prøv at finde ind til romantikken mellem jer igen. Når stemningen langsomt bedres, så fortæl hende i en stille stund, hvor ulykkelig og jaloux du har været.

Sørger I for at holde gnisten og nærheden mellem jer intakt, tror jeg, hun vil være meget mere opmærksom på dig fremover, både i dagligdagen og når I er ude.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Efterårsbio i Byens Hus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Dråben, der stadig fylder

Annonce