Annonce
Ugeavisen Vejle

Brian Kristensen: Jeg kan godt lide at holde mig i form

Annonce

Vejle: Brian Kristensen. Har tre børn fra tidligere ægteskab, og bor med kæresten Susie.

Hvad betyder Vejle Boldklub for dig?

Har altid fulgt klubben tæt, og det har givet mig et utal af oplevelser. Desuden er det en fantastisk arbejdsplads med et spændende miljø og mange gode kolleger.

Hvad består dit arbejde af for Vejle Boldklub?

- Jeg har ansvaret for alle de regnskabsmæssige ting i selskabet. Herunder bogføring, rapportering og behandling af løn. Derudover har jeg også ansvaret for billetsystemet, herunder salg af sæsonkort.

Har du en passion?

- Jeg elsker at prøve nye sportsgrene og se hvor langt man kan nå. Inden for de senest fem år har jeg gennemført flere maratons, ligesom jeg i samme periode også har fået en passion for skisport. Lige nu gælder det golf, hvor det gælder om at komme ned i handicap – hvilket går alt for langsomt...

Hvad tænker du er vigtigt at gøre en indsats for, når vi taler udviklingen af Vejle Boldklub?

- Op til den igangværende sæson ændrede vi hele konceptet for sæsonkortholdere, hvor produktet blev gjort meget mere attraktivt. Det betød en fordobling af sæsonkort til næsten 1.000 solgte på trods af en nedrykning fra Superligaen. Det gælder nu om ikke at hvile på laurbærrene, men fortsat udvikle produktet, så vi kan få endnu flere sæsonkortholdere til kampene – så spillerne kan få den bedst mulige opbakning.

De fem skæve spørgsmål:

Hvad er din livret?

- Andesteg

Har du en yndlingsfilm?

- Umiddelbart ikke – men de første 3-4 sæsoner af Lost var fantastiske.

Hvad har du altid i dit køleskab?

- Coca Cola.

Har du et skjult talent?

- Var tidligere en habil bowlingspiller.

Hvad vil du helst bruge dine søndage på?

- Mine søndage begynder altid med en tur til bageren efter morgenbrød. Efterfølgende en løbetur eller mountainbike tur med kæresten og børnene, hvorefter turen går til Vejle for at se VB vinde. På vejen hjem et hurtigt smut forbi golfbanen inden turen går hjem til familien.

Bag kulisserne i Vejle Boldklub

Dem man hører og ser mest i medierne, er naturligvis fodboldklubbens spillere og trænerne, men nu får du også en chance for at vide lidt mere om de mennesker der til dagligt arbejder i kulisserne hos Vejle Boldklub. I de kommende uger kan du læse om hver og en af dem og få en fornemmelse for, hvad Vejle Boldklub betyder for dem og du kommer lidt tættere på dem, som personer.

Successen bag en succesfuld boldklub kommer ikke af sig selv. Den kommer ved at man løfter i flok. Både de som er foran, og de som er bag kulisserne, dribler deres bolde rundt i alle krogene for at få det hele til at gå op i en større enhed.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce