Annonce
Ugeavisen Vejle

Bryggens Matas er åben igen

Matas i Bryggen er begyndt at holde åbent igen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Matas kategoriseres som en samfundsnødvendig butik og genåbner 50 centerbutikker - heriblandt også i Bryggen.
Annonce

Vejle: Termometre, hygiejneprodukter, håndkøbsmedicin og andre hjælpemidler i helbreds-værktøjskassen kan man nu igen få hos Matas i Bryggen.

Efter at myndighederne torsdag morgen bekræftede, at Matas er inkluderet i gruppen af samfundsnødvendige butikker og derfor kan holde åbent i landets centre, har Matas nemlig besluttet at genåbne 50 centerbutikker fra og med fredag morgen.

- Vi følger myndighedernes anvisninger til punkt og prikke, og vi har et samfundsansvar at leve op til, lyder forklaringen fra adm. dir. i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, i en pressemeddelelse.

- Danskerne har i særlig grad i en sundhedskrise brug for de produkter, vi har på hylderne. Det er alt sammen noget, der kan være med til begrænse smitte og hjælpe, hvis man er ramt af sygdom, siger Matas-direktøren.

I Bryggens Matas-forretning melder en medarbejder ikke om rygende travlt, men åbent er der. Også selv om butikken stadig står som "lukket" på Bryggens hjemmeside.

Det var ikke muligt at få fat på butiksbestyrer Karin Hansen fredag.

Matas har yderligere to butikker i Vejle midtby, på Nørregade og på Søndergade, og begge butikker har hele tiden haft åbent.

På landsplan har Matas 270 butikker. Over 200 af dem har hele tiden været åbne, og med genåbningerne er der kun 20 tilbage, der fortsat holdes lukket. De ligger alle i lukkede storcentre - men altså ikke i Bryggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce