Annonce
Ugeavisen Vejle

Bryggeri åbner dørene til julemarked

Gitte Holmboe, bryggerfrue på Bøgedal, er klar med spændende smagsoplevelser. Foto: Flemming Larsen
Bøgedal Brew på Høllundvej 9 inviterer blandt andet på øl fra deres gemmer og smage af oste fra Osteriet.
Annonce

Vejle: Ingen tradition uden fornyelse. I hvert fald ikke når det gælder julemarkedet hos Bøgedal Bryghus, der finder sted lørdag 14. december.

- Mange af os vil den gode smag. Det betyder, at vi ikke længere er bange for at skifte vinen ud med vores egen lille ølsmagning og at servere lidt færre, men bedre oste, siger Gitte Holmboe fra Bøgedal Bryghus.

Hun har været en tur i kælderen for at finde nogle af bryggeriets specielle øl frem.

- Dem laver jeg en lille smagning med i baren, blandt andet vil publikum kunne smage bryggeriets helt nye tripel 666, siger Gitte Holmboe, der holder julemarkedet i samarbejde med osteriet, der serverer gode oste til øllert. Tripel er belgisk betegnelse for en stærk, lys overgæret øl, der forener de bedste byg- og humletyper i en ren og fin smag, der er karakteristisk for denne lyse øl.

- Folk kommer her for at få sansninger, for at spise og drikke. De er i julehumør, og derfor er der naturligvis også en juleøl blandt de seks øl, jeg har fået frem fra gemmerne, siger Gitte Holmboe.

Kit Andersen, indehaver af Osteriet i Vejle, tager nogle af sine juleoste med til julemarkedet på bryggeriet. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Fordybelse

Hun slår samtidig fast, at det ikke udelukkende handler om at tjene penge.

- Det handler om fordybelsen i håndværket og passionen for at vedligeholde håndværket, siger brygmesterens bedre halvdel.

Gitte Holmboe fortæller, at folk også kommer for at få viden om øllet og en lille rundvisning.

- Derfor bliver der også i år et par rundvisning. Og klokken 11.30 og 13.30 bliver der mulighed for at møde manden i huset, brygmester Casper Vorting, siger Gitte Holmboe.

Kit Andersen, indehaver af Osteriet, ser igen i år frem til julemarkedet.

- Kunderne har tid til fordybelsen og tid til at smage nogle af de gode oste, vi har med, siger Kit Andersen, der står klar med oste til både jule- og nytårsbordet.

I år får julemarkedet besøg af Camilla Inselseth Jørgensen, Skovgårdens Naturbinderi. Hun bliver inspireret af naturens former og farver, hvor hun får ideer til sine produkter.

- Mine produkter er årstidsbestemte. Det vil sige, at jeg bruger naturens materialer, som de springer ud i naturens cyklus. Materialerne dyrker og samler jeg blandt andet i min egen have og skov samt naturen omkring mig. Endvidere samler jeg materialer på skønne ture lags fjorden, siger hun.

Julemarkedet finder sted fra klokken 11 til klokken 16.

Når Bøgedal i den kommende weekend åbner dørene bliver det med et tvist af jul.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce