Annonce
Ugeavisen Vejle

Bubble Tea, ikke lige min kop te

Jan Engberg, indehaver af Coffea Sentio i Vissingsgade, er en ud af to caféejere i Jylland, der serverer Bubble Tea. Foto: Flemming Larsen
Har du endnu ikke prøvet at nyde en Bubble Tea, må du ikke snyde dig selv for oplevelsen. I Jylland kan denne te nydes to steder, og det ene sted er hos Jan Engberg, indehaver af Coffea Sentio i Vissingsgade.
Annonce

Vejle: Jeg havde ikke hørt om Bubble Tea, før min 11-årige datter, Caroline, inviterede mig på denne oplevelse. Vel at mærke, fordi der så var én til at betale regningen.

Hvad er det? Te, der bobler? spurgte jeg forsigtigt. Svaret kom prompte, for datteren havde naturligvis læst om det på det sociale netværk Tik Tok, og googlet sig frem til at man kunne få det serveret hos Coffea Sentio.

- Boblerne er små kugler, der normalt er gele-agtige. Man drikker det med et stort sugerør og du skal passe på, du ikke får kuglerne galt i halsen, lød det klogt fra datteren på vej til caféen i Vissingsgade.

Coffea Sentio i den lille strøggade er nemlig et af kun to steder i Jylland, det andet sted ligger i Nørresundby i Nordjylland, hvor man kan få serveret Bubble Tea.

Coffea Sentio i Vissingsgade har fire forskellige varianter af bubble tea. PR-foto
Annonce

Hulkindet oplevelse

Efter at have taget det første sug, fandt jeg ud af, at Bubble Tea er en varm eller kold drink med te som base, hvor selve teen udgør 20 procent, mens resten af drikken består af frugtkoncentrat eller mælk - og så selvfølgelig gele-agtige kugler, man skal gumle eller lade poppe i munden.

Og sidstnævnt er netop det, der er det sjove ved oplevelsen. Vi slubrede også lidt forskelligt i frugtte-sektionen, og alt var skønt og friskt, og lige til at blive afhængig af. Også som en sjov oplevelse.

Godt en halv time senere forlod vi nemlig grinende Coffea Sentio, lidt mere hulkindet end da vi kom, da gele-kugler godt kan være lidt svære at suge op gennem sugerøret.

Men helt min kop te bliver det alligevel aldrig, jeg er trods alt nok lidt for gammeldags.

For datteren har siden været en tur i Vissingsgade to gang.

Annonce

Stor i Asien

Ifølge Jan Engberg er den særlige iste-variant med små, vingummiagtige perler kæmpestor i Asien, men original, spøjs og uden sammenligning i Vejle.

- Idéen med at servere bubble tea spænder fra Asien (drikken er oprindelig fra Taiwan) til Berlin og London. Og nu altså herhjemme.

- Vi har serveret den siden februar, i begyndelsen mest til de mange asiater, der kommer i caféen. Men siden der er dukket historier om bubble tea op på de sociale medier som for eksempel Tik Tok, har især mange unge vejlensere taget denne te til sig. Og nogle af kunderne kommer kørende til Vejle fra både Midtjylland, Sønderjylland og Fyn, siger Jan Engberg, mens han serverer en af de varianter, cafeen sælger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce