Annonce
Ugeavisen Vejle

Byg en arkademaskine på biblioteket

Vejle Bibliotek lokker med muligheden for at være med til at bygge en maskine, som man kan spille arkadespil på. PR-foto
Annonce

Vejle: Hvis computerspil, sprites og pixels lige er sagen, og hvis man har lyst til at være med til at bygge en arkademaskine, så er chancen der nu på Vejle Bibliotek.

I løbet af fem dage i uge 31 og 32 kan man være med til ud fra prototyper at fastlægge den fysiske udformning af maskinen, programmere controllers og sætte spilplatformen op.

- Vi kommer til at arbejde med tekniske tegninger og programmering af arduino - og så skal vi også på rejse i computerspilkultur og historie, lyder opgaven fra Vejle Bibliotek.

Maskinbyggeriet foregår i dagene onsdag 29. og fredag 31. juli samt mandag 3., onsdag 5. og torsdag 6. august - alle dage fra klokken 13 til 15.

Arrangementet sker i samarbejde med Børne og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune og er for alle fra 13 år og op. Man må gerne tage far eller mor med.

Der er gratis entré, men billet skal bestilles via biblioteket. /jorha

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blomster fra en glad dreng

Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce