Annonce
Ugeavisen Vejle

Calling Vestergade nummer 33

Yahya Chahin tager turen fra Odense til Vejle for blandt andet at reparere smartphones. Foto: Flemming Larsen
Yahya Chahin, indehaver af Fixyphone i Vestergade, giver førstehjælp til din smartphone. Butikken reparerer også andet IT-udstyr.
Annonce

Vejle: Vejle har netop fået sin tiende smartphone-reparatør. Det er Fixyphone, der for nylig er åbnet i Vestergade 33, og ifølge indehaveren Yahya Chahin, er valget af Vejle ikke tilfældigt.

- Vejle er en spændende handelsby. Og da jeg fik tilbudt dette lokale, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle åbne min lille forretning her, siger Yahya Chahin, der dagligt tager turen fra Odense til Vejle for blandt andet at reparere smartphones.

Butikkens forretningsområde er også køb, salg og reparation af smartphones og tablets.

- Men jeg kan også reparere printere og computere, siger Yahya Chahin, der tager otte års erfaring med sig fra en lignende butik i Odense.

Yahya Chahin yder en gratis service, som mange har brug for.

- Der er mange, der har svært ved at sætte sig ind i det med smartphones. Så hjælper jeg dem med hvad som helst. Det kan være at flytte simkort fra den ene telefon til den anden, klippe et simkort til, eller at sikkerhedskopiere.

- Desuden er der en del reparationer af skærme, mikrofoner, højtalere og batterier, siger Yahya Chahin.

Annonce

Pas på dit IT

Samtidig med åbningen af den nye butik kommer Yahya Chahin også gerne med råd og tips til kunderne, om hvordan man passer på sit IT-udstyr.

- Jeg kvitterer gerne med, hvordan man passer bedst på sin smartphone. Og hvad man gør i tilfælde af, at mobiltelefonen pludselig går død eller bliver skadet på anden vis. Og udover at sikre folks IT-udstyr, vil jeg også til at handle med både brugt og nyt grej, siger Yahya Chahin.

Butikken er på 90 kvadratmeter, og har tidligere rummet en slagterforretning.

- Jeg har brugt lang tid på at sætte butikken i stand. Det skal være hyggeligt at komme hos mig, og der er altid kaffe og kakao på maskinen. Kunderne kan vente, hvis der er tale om en mindre reparation, eller komme igen, siger Yahya Chahin, der også sælger covers til alle mobiltelefoner og andet tilbehør.

Butikken har åbent fra klokken 10 til klokken 18 på hverdage, mens der om lørdagen holdes åbent fra klokken 10 til klokken 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce