Annonce
Ugeavisen Vejle

Corona-pandemien leder tanken hen på arv: Juristen er med til at undgå splid i familien

Firmaet "Mine Arvinger", der har styr på papirerne, blev for godt to år siden stiftet af Thomas Gren Vasileiou og Kim Jensen Koslof. Derudover tæller medarbejderstaben også Louise Bryde Nielsen og Helle Wensien-Jegsenf. Foto: Lasse Olsson
Vejlenseren Thomas Gren Vasileiou, cand.jur. og partner i "Mine Arvinger", er med til at skabe tryghed for dig og din familie. Det to år gamle firma har styr på alt fra testamenter over ægtepagter, gældsbreve og arveafkald til fremtidsfuldmagter.

Vejle: - Papirerne er i orden, når det gælder min egen familie.

Svaret kommer prompte fra vejlenseren Thomas Gren Vasileiou, cand.jur. og partner i firmaet Mine Arvinger, når det handler om hans familie.

Som navnet afslører er han søn af Jiorgos Vasileiou, restauratør og indehaver af Restaurant Taverna Hellas i Vejle Midtpunkt.

- Det er vigtigt at have styr på papirerne; har man det, kan man undgå splid i den nærmeste familie, det er dét, vi hører, når vi hjælper helt almindelige mennesker, forklarer Thomas Gren Vasileiou.

Blandt Thomas Gren Vasileious kunder er blandt andet nogle af de gæster, han som yngre serverede for i sin fars græske restaurant Hellas i Vejle Midtpunkt. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Corona-bobler

Og corona-pandemien har betydet ekstra travlhed.

- Det har fået mange til at tænke som mig. Og vi kan høre, at folk har fået talt tingene igennem i de små corona-bobler, som vi alle befinder os i lige, siger Thomas Gren Vasileiou

Vejlenseren fik idéen til eget firma, mens han læste til jurist. Firmaet "Mine Arvinger" ejer han sammen med Kim Jensen Kosloff, som han læste på studiet sammen med. Sit iværksættergen har han derimod med hjemmefra.

- Som ung arbejdede jeg i familiens græske restaurant. Der er mange ting, man gerne vil have, når man er teenager. Dem sparede jeg op til ved at vaske op og senere servere i tavernaen.

- Nogle af kunderne i vores firma husker mig fra den tid. Og jeg er selvfølgelig stolt over, at de så mange år senere kommer for at få rådgivning, når det gælder juridiske dokumenter, kommer det ydmygt fra Thomas Gren Vasileiou.

Annonce

Skaber tryghed

Visionen hos Mine Arvinger er at skabe tryghed.

- Det vi gerne vil, er at skabe tryghed for kunden og dennes familie. Skabe den bedst mulige, personlige og juridiske løsning, som tilgodeser den enkeltes behov. Når man taler om familie- og arveret - som for mange mennesker kan være et følelsesladet emne at tale om - er det i vores optik helt essentielt, at juraen bag formidles af en jurist. - Men selv om vi alle er uddannede jurister, og man hos os er sikker på at komme i kontakt med en cand.jur., handler det også om, at dem, vi hjælper, forstår det, vi siger til dem. Det er måske i virkeligheden det allervigtigste, mener Thomas Gren Vasileiou.

Annonce

Bruger nettet

Mine Arvinger har kunder over hele landet, og det skyldes ifølge Thomas Gren Vasileiou, at det hele foregår via nettet.

- Når man har booket en tid på vores hjemmeside, bliver man ringet op af en af vores jurister. Og i den gratis og uforpligtende telefonsamtale skaber vi sammen et overblik over den enkeltes familie- og arveretlige situation.

- Andre igen holder et møde online med os, det har vi alle lært os selv, nemlig under corona-pandemien, siger Thomas Gren Vasikeiou, der ofte tænker tilbage på tiden i restauranten hjemme i Vejle.

Og på restaurantens gæster, som i dag er blevet hans kunder, fordi han dengang også gav dem en god service.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Rock i Byparken: Her er navnene

Annonce