Annonce
Ugeavisen Vejle

Crazy Reds holder ølsmagning

Rune Elbek, indehaveren af Ølhandleren i Give, har endnu ikke besluttet, hvilke øl han vil servere for Crazy Reds, men han lover, at der bliver tale om en skøn smagsoplevelse. Foto: Jim Hoff

Vejle Boldklubs fanklub forsøger sig med forskellige arrangementer i det nye år. Skal være med til at skaffe flere medlemmer.

Annonce

Vejle: Vejle Boldklubs fanklub, Crazy Reds, tæller i dag godt 300 medlemmer. Det er for lidt, og det skal et nyt initiativ være med til at gøre noget ved.

Crazy Reds har derfor taget initiativ til en række arrangementer i det nye år. Det første er en ølsmagning i samarbejde med Ølhandleren i Give og Thinggaard Food i Vejle.

Arrangementet finder sted i VBs lounge i Nørreskoven fredag 18. januar klokken 18.30, og ifølge arrangørerne er der sat 50 billetter til salg.

- Jeg regner med at servere otte forskellige slags øl. Størstedelen denne aften bliver belgisk øl, men jeg regner også med at servere et par danske øl, siger Rune Elbek, indehaver af Ølhandleren i Give.

Ølhandleren har endnu ikke besluttet, hvilken øl han vil servere denne aften, men lover, at der bliver tale om en smagsoplevelse.

Annonce

Mad og højt skum

Øllene bliver ifølge Crazy Reds serveret til lækkerier som pindemadder og sandwich fra Thinggaard Food i Vinding.

- Vi håber, at der bliver udsolgt til arrangementet. Og at det kan være med til at skaffe flere medlemmer til fanklubben, lyder det fra Crazy Reds, der også tager imod tilmeldingerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce