Annonce
Ugeavisen Vejle

Danmark & Norden fylder fem år i kunstens, kreativitetens og bæredygtighedens navn

Anette Andersen er indehaver af Danmark & Norden i Foldegade i Vejle. Butikken kan i oktober fejre fem års jubilæum. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Der er mulighed for at prøve kræfter med kreativiteten, blive inspireret og møde kunstnere og designere.
Annonce

Vejle: Onsdag 23. oktober er det fem år siden Danmark & Norden i Foldegade åbnede dørene til Vejles butik med holdning til både godt håndværk, kunst og design - og ikke mindst med stort fokus på klima, miljø, genbrug og bæredygtighed. Dét vil indehaver Anette Nørskov Andersen gerne fejre, hvilket hun gør i to uger, blandt andet i samarbejde med nogle af de kunstnere, designere og kunsthåndværkere, som leverer produkter til butikken.

- Fem år synes jeg er noget helt særligt, så det vil jeg gerne gøre ekstra meget ud af, siger Anette Nørskov Andersen og fortsætter:

- I begge uger vil der være salg af udgåede produkter af flere forskellige designere, og det er for eksempel originaler og kunsttryk af Nanna Nør, smykker fra Grundled, originalbilleder i bivoks og harpiks fra den lokale kunstner Helle Quentin, og smykker fra Bella Bella, og der kommer endnu mere til hen ad vejen.

Annonce

Mød kunstnere og designere

Ikke blot vil der være gode tilbud i butikken i denne og i næste uge, men der vil også være mulighed for både selv at prøve kræfter med kreativiteten, blive inspireret og møde kunstnere og designere.

Torsdag 15. oktober kan man møde Nanna Nør, hvor hun tegner og fortæller om sit arbejde som skiltemaler.

Tirsdag 20. oktober vil kunstneren Britta Egebjerg signere sin fotooptiske bog “Flydende kyster”. Onsdag 21. oktober afholdes smykkeworkshop med den lokale guldsmed Alice, hvor tilmelding er nødvendig ved at ringe til butikken.

På selve vores fødselsdag, 23. oktober, gør vi ekstra meget ud af at skabe liv i butikken, så her har vi besøg af tegner Bettina Lehmann fra Draw Doodles Study, hvor man kan tilmelde sig til workshop og lære at tegne doodles og så vil der være forskellige smagsprøver, besøg af designere og meget mere til, lyder det fra Anette Nørskov Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Bredballe Kirke

Ugeavisen Vejle

Blueskoncert i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Annonce