Annonce
Ugeavisen Vejle

Danmarks ældste levende bog: Trap fortæller igen om Vejle

Fra bogen: Roen har lagt sig over Vejle Fjord på en sen eftermiddag i december, hvor det eneste, som bryder stilheden, er den stille plasken fra pagajer, som rytmisk gennembryder vandet. Mens kano- og kajaksejladsen på næsten hele Vejle Å er begrænset til perioden fra 16. juni til 31. december, må man sejle på Vejle Fjord året rundt. Og sejladsen på både åen og fjorden er så populær, at Vejle kan bryste sig af hele to kajakklubber: den forholdsvis nye Kano- og Kajakklubben Vejle Å fra 2010 og Vejle Kajakklub, hvis klubhus er anlagt på en flydende ø i Vejle Havn. Foto: Palle Peter Skov/Trap Danmark 2019
Bogværket Trap, der beskrev Danmark første gang i 1850'erne, er på færde igen. Denne gang er det en bog kun om Vejle Kommunes område.

Vejle: Trap må være en seriøs kandidat til titlen "Danmarks ældste levende bog". Dens beskrivelser af Danmark begyndte tilbage i 1856, og nu er man nået til Vejle for sjette gang.

Beskrivelsen af hele landet skal efter planen være færdig i år. Så vil der i denne omgang være udgivet 34 bind med omkring 10.000 sider tekst.

Den nye bog om det område, vi kalder Vejle Kommune, udkom onsdag 14. april.

Annonce

Kun om Vejle

Det særlige ved udgivelsen er, at den "kun" handler om Vejle Kommunes område. Teksten har tidligere været udgivet som en del af et bind, der også handlede om Billund og Fredericia kommuner.

Sådan ser forsiden på den nye bog ud. Foto: Palle Peter Skov/Trap Danmark 2019

Trap Danmark er bygget op efter en fast skabelon med kapiteloverskrifterne: Natur og Landskab, Historie, Byer, Kultur samt Samfund og Erhverv.


Trap Danmark har det slogan, at den "har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle."

Trap Danmark


124 forskere og eksperter har bidraget til den fyldigt illustrerede bog. Forlaget lover besked om det væsentligste fra Langelund til Hvidbjerg og fra Thyregod til Ågård.

Blandt emnerne er Grejs Å og et af landets tidligste industrimiljøer, Egtvedpigen, Jellingmonumenterne, Randbøl Hede, sjældne orkidéer og kystklinten ved Hvidbjerg. Gudenåens udspring, Fjordenhus, Givskud Zoo, broen, boldklubben og bomuldsspinderierne har fået plads.

Trap Danmark har det slogan, at den "har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle."

Trap - kun om Vejle Kommune

  • Traps  bog om Vejle Kommunes område er på 152 sider i blødt omslag. Tekst og opsætning matcher Vejleafsnittet i det bind om Billund, Vejle og Fredericia Kommune, der udkom i november sidste år. Dog er tekst og illustrationer nedfotograferet med lidt over otte procent.
  • Som et ekstra element er der i den nye udgivelse et landkort over hele Vejle Kommune i målforholdet 1:75.000, der kan foldes ud på et bord. Det giver et fint overblik over vores store kommune.
  • Vejledende pris er 279,95 kr. Bogen kan købes hos landets boghandlere og internetboghandlere.
Annonce

Trap er ikke færdig med Vejle

Trap er dog ikke færdig med Vejle Kommune med denne udgivelse. En del af det fondsstøttede projekt er, at der skal skabes et digitalt univers, hvor man kan søge på emner uden at bladre. Den del findes på trap.lex.dk og samler indhold fra flere forskellige databaser om runeindskrifter, kalkmalerier, fredede huse og fortidsminder samt flere andre.

Oplysninger fra Vejle kommer med senere i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce