Annonce
Ugeavisen Vejle

De fem finalister i kampen om Årets Bil 2020 er fundet

Her ses de fem finalister. Fra venstre er det BMW 3-serie, Kia Xceed, Peugeot 208, Tesla Model 3 og BMW 1-serie. PR Foto
Den største overraskelse er, at Toyota ikke er i finalen med sin Corolla. BMW er i finalen med to modeller.
Annonce

Motor: Kampen om Årets Bil 2020 er kommet et stort skridt videre. Feltet er blevet snævret ind til fem kandidater, efter at de 24 medlemmer af Danske Motorjournalister i løbet af to dage kørte feltet i stilling.

Den største overraskelse er, at Toyota Corolla ikke er at finde i feltet. Og at to modeller fra BMW, nemlig BMW 3-serie og BMW 1-serie, begge sikrede sig en plads på top fem-listen. Ifølge FDM er det kun sket to gange tidligere, nemlig ved Årets Bil i Danmark 1998, hvor Citroën Berlingo og Citroën Xsara var i finalen, og anden gang var 2012, hvor Opel Ampera vandt, mens Opel Zafira blev nummer fem i finalen.

Der deltog i år 24 modeller til den årlige konkurrence, der har fundet sted i de seneste 50 år.

De fem finalister er:

BMW 1-serie.

BMW 3-serie.

Kia Xceed.

Peugeot 208.

Tesla Model 3.

Avisens egen motorjournalist havde fire ud af fem af de biler, der nu er gået videre til finalen, nemlig:

BMW 1-serie.

Kia Xceed.

Peugeot 208.

Tesla Model 3.

Derudover var det en stor overraskelse for mig, at Toyota ikke kom med i finalen med sin Corolla. Skoda Kamiq og Toyota Corolla var meget tæt på femtepladsen, motorjournalisterne har dog besluttet, at de enkeltes point i den indledende runde ikke offentliggøres.

Annonce

Finale i november

Mindre overraskende var det, synes jeg, at Peugeot 208 og Tesla Model 3 også kom i finalen. Kia skal også have ros for at have skabt en potentiel vinderbil, Xceed, fordi Kia Ceed var med for bare et år siden.

Blandt de fem i finalefeltet er der i øvrigt kun én ren elbil, en model, der både fås med benzin, diesel og el, og to der tilbydes som plugin-hybrider. Kun en er en crossover.

Vinderen kåres 27. november, efter at de 24 jurymedlemmer har haft tid til at overveje og prøve de fem bilmodeller yderligere.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce