Annonce
Ugeavisen Vejle

Den flittige humlebi

De tidlige humlebier har travl med at finde nektar og pollen i det tidlige forår. Hvis humlebien ikke kan få sin snabel ind i blomsten, bider den sommetider hul i blomsten, så den kan nå ind. Privatfoto
De store brumbasser er netop vågnede fra deres vintersøvn.
Annonce

Vejle: Du har sikkert allerede lagt mærke til nogle af dem her på de første solskinsdage i marts-april – de store ”brumbasser”, der kommer brummende i lav højde hen over vegetationen. De store ”brumbasser” – eller humlebier, som er det rigtige navn for disse store insekter, det er humlebi-dronninger, som er vågnet op efter en lang vintersøvn. De er nu gået på vingerne for at starte på en ny sæson, hvor de skal opbygge et helt humlebi-bo fyldt med flittige ”brumbasser”.

Sidste efterår blev humlebi-dronningerne udklækket i et humlebi-bo, hvor der som kulminationen på en sommers arbejde hos humlebierne udklækkedes en række dronninger og droner – dvs. hunner og hanner. De nyudklækkede hunner og hanner flyver op i luften og møder hinanden, og her parrer de sig så – i luften. Det er i sig selv lidt af en akrobatisk øvelse for disse store insekter, der ikke er de mest elegante flyvere i dyreriget. Men det er sådan det foregår, og parringen slutter af med, at parret lander og tager afsked med hinanden. Umiddelbart derefter dør hannen, da han nu har udført sin mission her i livet. Hunnen derimod hun er nu dronning – en hun med befrugtede æg – og hun skal føre slægten videre i den kommende sæson. Sidst på efteråret dør alle indbyggerne i humlebi-boet lige bort set fra de nye dronninger. De flyver ud for at finde et godt sted, hvor de kan sove vintersøvn og forberede sig på næste sæson.

De nye dronninger vågner af deres vintersøvn på de første solskinsdage i det tidlige forår, og når vi ser dem flakse lidt forvirrede rundt de første forårsdage, er de ude efter to ting. For det første skal de her store insekter ud for at finde noget mad, så de kan få energi igen efter den lange vintersøvn. For det andet, er de ude og lede efter det helt rigtige sted, hvor de kan begynde at bygge et nyt humlebi-bo.

De store ”brumbasser” kravler rundt og leder efter musehuller med forladte musereder, hvor de kan begynde at bygge deres humlebi-bo. Privatfoto
Annonce

Finder et musehul

De første forårsdage er det kun de helt store humlebi-dronninger vi ser flyve omkring. De er de eneste repræsentanter for humlebierne, der er i live på dette tidspunkt af året. Der er omkring 30 forskellige arter af humlebier i Danmark, så vi kan sagtens finde forskellige arter, men det er alt sammen store dronninger, der flyver rundt.

Dronningerne leder typisk efter musehuller – man ser tit humlebierne flyve lavt hen over terrænet og lande hist og her, hvor de kravler lidt rundt og søger efter et eller andet. Når de finder et musehul, undersøger de, om der skulle være en gammel muserede. Når de finder en forladt muserede – eller måske en redekasse fra en fugl – kan humlebi-dronningen begynde at opbygge sit bo. Inde i den forladte rede, midt i uldhår, dun, vissent græs og andet isolerende materiale, der bygger dronningen nogle voksceller, nogle små beholdere/rum, som hun kan bruge både til at samle pollen og honning i - og til at lægge sine første æg i.

Når dronningen har påbegyndt sit nye bo, får hun travlt med at samle føde ind til de larver, som snart klækkes fra æggene. Nu ser vi de store humlebier suse rundt til alle de første forårsblomster for at samle pollen og nektar. De suger nektar til sig med deres lille sugesnabel, og de samler pollen, som de hæfter fast til baglårene, hvor det sidder i små klumper, så de kan transportere det hjem til humlebi-boet. Pollen og nektar opbevares i de voksceller, dronningen selv laver og hun venter nu på at æggene skal klækkes. I de første forårsdage er der så koldt, at hun bruger en del tid på at sidde hjemme i det isolerede bo, hvor hun nærmest lægger sig oven på æggene og vibrerer med vingerne, så hun kan lave kropsvarme og opvarme det lille bo.

Når æggene klækker, er der håb forude for den flittige dronning. Larverne vokser hurtigt op og bliver til den første generation af arbejder-bier, som er klar til at hjælpe med at passe boet. De nye humlebier er ikke nær så store som dronningen, og de er ukønnede – men super gode til at arbejde. Lidt efter lidt overtager arbejder-bierne alt arbejdet i humlebi-boet, og dronningen skal nu kun lægge æg, så boet kan vokse. I løbet af en sæson kan et humlebi-bo typisk nå op på at rumme 4-500 humlebier. De arbejder hele sommeren igennem, for til sidst at slutte sæsonen af med at udklække en række nye dronninger og droner, der kan flyve ud og parre sig – og føre generne videre næste år, når alle boets øvrige indbyggere er døde i løbet af efteråret.

Desværre for humlebierne, så er der en del andre dyr, der gerne vil udnytte de flittige humlebier. Både humlefluer, oliebiller og andre insekter snyder sig ned i humlebiernes bo og lever på rov. Der findes sågar særlige arter af humlebier, der har specialiseret sig i at kravle ned i humlebi-boet og aflive dronningen og selv overtage rollen som dronning – de såkaldte snyltehumler. Det er hårdt og farligt at være humlebi!

Humlefluen er et af de insekter, der lever på rov hos humlebierne. Den flyver rundt som et lille bombefly, der står stille i luften og kaster sine æg ned i musegangene, hvor humlebierne bor. Humlefluens larver kravler ned og æder både humlebiernes larver og deres maddepoter. Privatfoto
Oliebillen lever som ung af humlebiernes larver. Billens små larver kravler op i forårsblomsterne og venter på humlebierne – når humlebien kommer til blomsten, springer oliebillens larve på humlebien og holder fast, og flyver med hjem til humlebi-boet. Her lever oliebillens larve af at spise humlebilarver. Privatfoto
Finn Lillethorup arbejder som naturvejleder i Økolariet, Vejle Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bager med på madspilds-app

Annonce