Annonce
Ugeavisen Vejle

Den har været jagtet hos brugtbogsforhandlere: Sjælden Vejle-bog er genoptrykt

Morten Pelch synes som "indfødt", at det er vigtigt, vi i Vejle kender byens historie og forandring. Derfor har han fået genoptrykt en populær og sjælden bog fra 1977, nemlig Axel Rudes 372 sider store "Billeder fra det gamle Vejle". Foto: Mette Mørk
Morten Pelch har taget initiativ til at genoptrykke en sjælden bog om Vejles historie - den kan købes nu
Annonce

Vejle: En bog om Vejle er lige holdt op med at være sjælden og uopdrivelig.

I 1977 udkom navnkundige Axel Rudes bog "Billeder fra det gamle Vejle". Det var en moppedreng på 372 sider med masser af skønne gamle billeder fra Vejleborgeres postkort og billeder, samt fotos af fra anden navnkundighed på Vejle Amts Folkeblad, nemlig Oscar Jensen.

Det er Morten Pelch, der har taget det prisværdige initiativ at få genoptrykt bogen.

Vi har meget at takke Axel Rude for, når det gælder om at fastholde Vejles historie. Jeg synes, bogen fortjener at komme ud til et nyt publikum. Hvis man vil udvikle Vejle i respekt for det bestående, så er man nødt til at kende det. Jeg håber, at bogen kan bidrage til det.

Morten Pelch

Annonce

Levering krævede dødsfald

- Som barnefødt vejlenser synes jeg, der er sket så meget i Vejle bare de sidste 20 år. Vi har brug for en historisk knage at hænge vores eksistens på. Jeg så selv bogen i et antikvariat, men fik at vide, at den lige var solgt. Jeg kunne godt blive skrevet op til et eksemplar, men jeg skulle regne med at vente. Sagt lige ud skulle der dø en, før antikvariatet fik en bog ind. Jeg kan jo se på de sociale medier, at folk gerne vil orientere sig bagud og dele erindringer ud fra fotos, der lægges op, siger Morten Pelch.

Han har blandt andet arbejdet sammen med Vejle Amts Folkeblad og Vejle Stadsarkiv om proojektet.

- Det er andres arbejde, og det skal man have stor respekt for, siger Morten Pelch, der næsten ikke har ændret bogen. Der er en kraftigere papirkvalitet, og nogle sidetal er rettet op. Desuden er der et nyt forord af kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen samt en tekst for Morten Pelch selv om baggrunden for genudgivelsen.

Annonce

Respekt for fortiden kræver viden om den

- Vi har meget at takke Axel Rude for, når det gælder om at fastholde Vejles historie. Jeg synes, bogen fortjener at komme ud til et nyt publikum. Hvis man vil udvikle Vejle i respekt for det bestående, så er man nødt til at kende det. Jeg håber, at bogen kan bidrage til det, siger Morten Pelch.

Grafiske bearbejdning og tryk er sket i Vejle, det sidste hos Digitalhuset.

Du kan læse et portræt af Morten Pelch i Vejle Amts Folkeblads magasin "invejle", der udkommer lørdag 30 november.

Vejlebog genudgivet

"Billeder fra det gamle Vejle", samlet og beskrevet af Axel Rude (1917-2005) udkom første gang i 1977 i anledning af Vejles 650 års jubilæum som købstad.

Axel Rude var journalist først hos den socialdemokratiske Vejleavis Frit Folk og fra 1950 skrev han for Vejle Amts Folkeblad, om personer, kultur og kulturhistorie.

Bogen er trykt i 800 eksemplarer. Den har modtaget støtte fra Vejle Amts Folkeblads Fond, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, Byhistorisk Selskab for Vejle samt flere lokale virksomheder.

Den er på 372 sider som originalen, indbundet med udgangspunkt den oprindelige bogs smudsomslag.

Den koster 399 kroner og kan købes hos Søndergades Boghandel.

Bogen med titlen Billeder fra det gamle Vejle er en bog, der første gang udkom, da Vejle fyldte 650 år i 1977. Heri fastholdes de mange ændringer i bybilledet, som Vejle har været ude for siden af 1900-tallet. Foto: Mogens Gregers Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bare vi ikke er til grin

Annonce