Annonce
Ugeavisen Vejle

Det er Store Flyttedag for Bog & idé, der holder lukket indtil åbningen i nye rammer på Rådhustorvet torsdag 28. maj

Christian Pedersen og Mike Jensen er de nye ejere af Bog & idé i Vejle. Førstnævnte er her i gang med en gør-det-selv-løsning til flytningen: Paller med påmonterede reoler, der skal trilles et utal af gange op og ned ad Søndergade. Tidligere indehaver Susanne Jensen kan i ro og mag se til - hun har ikke længere det overordnede ansvar. Foto: Jørgen Hasseriis
Bog & idé skifter ejere og lokaler. Søndergade-butikken lukkede lørdag, og 15 medarbejdere knokler med at flytte varer til den nye butiks åbning torsdag 28. maj på Rådhustorvet.
Annonce

Vejle: Mandag, tirsdag og onsdag kan i denne uge betegnes som forretningslivets svar på et æseløre. Et ophold i læsningen, et skift mellem to kapitler.

Og et skift er i sandhed, hvad Bog & idé - eller Søndergades Boghandel, som mange stadig kalder Susanne Jensens boghandel - har gang i.

Der var sidste åbningsdag lørdag, og hele varelageret blev talt op i den gamle butik, så alle varerne nu kan flyttes fra Søndergade til den nye butik på Rådhustorvet 7.

Seks-syv medarbejdere fra butikken i Vejle samt otte-ni medarbejdere fra andre butikker i kæden, herunder også de to ejere selv, er i gang med at trille paller med påmonterede reoler op og ned ad gågaden.

Pendulfarten skal overstås på tre dage, for den nye boghandel åbner torsdag 28. maj i nye og tre gange så store lokaler på Rådhustorvet 7, hvor Fætter BR lukkede for halvandet år siden.

Flytningen bliver Susanne Jensens farvel som indehaver af butikken. Hun fortsætter dog som butikschef i den nye butik. Hendes sidste kunde lørdag var i øvrigt butikkens tidligere indehaver. Hun købte et brætspil. Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce

Mange flere varer

Susanne Jensen glæder sig. Hun skifter titel fra indehaver til butikschef, da hun har solgt butikken til de to midt-vestjyske købmænd, Mike Jensen og Christian Pedersen.

Alt det er dog bare faktuelle oplysninger på side 2 i butikkens liv.

Mere spændende er selve indholdet, for der bliver mange gode kapitler at se frem til, fortæller hun.

- Kunderne glæder sig helt vildt. Mange har udbrudt, at "I mangler jo plads", og der er slet ikke nogen, der har syntes, at det var ærgerligt, at vi flytter, fortæller Susanne Jensen.

Hun har i 39 år levet i en verden af bøger, brætspil og blyanter, siden hun i 1981 kom i lære i den boghandel, der lå på Nørretorv, der siden udviklede sig til Søndergades Boghandel og Bog & idé.

Den boghandel, der altså nu rykker ind på en af byens mest prominente handelsadresser med to nye ejere.

Butikken på Rådhustorvet 7 får 500 kvadratmeter mod 170 før, og den er i to etager. Det betyder flere varer fra det enorme Bog & idé-katalog af varegrupper. Varer, som de seneste 14 dage har bevæget sig til Vejle.

- Vi får meget mere plads og mange flere varer. Vi er ved at supplere op med varer inden for alle former af varegrupper. Jeg er vild med Bog & idé's koncept, det er simpelthen den ultimative kæde for mig at være boghandler i, stråler en forventningsfuld Susanne Jensen.

Den nye medindehaver Christian Pedersen anslår, at de 15 Bog- & idé-ansatte, der mandag, tirsdag og onsdag flytter varer fra butikken på Søndergade til Rådhustorvet vil tilbagelægge omkring 10 kilometer. Der skal flyttes op mod 5000 varenumre. Foto: Jørgen Hasseriis
Rådhustorvet 7 har tre gange så meget plads som butikken i Søndergade. Den nye boghandel bliver desuden i to etager - ligesom i den tidligere forretning, Fætter BR, der lukkede på adressen for halvandet år siden. Foto: Jørgen Hasseriis
Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce