Annonce
Ugeavisen Vejle

Det skal du undgå: Fra haven til skadestuen

Pynte- og nytteting til haven - havesæt i aluminium og diverse handsker gør det ikke alene. Men tænk dig om, når de bruger elektriske haveredskaber som hækkeklippe og græsslåmaskine. Sidst år kom 8000 danskere til skade.
Hvert år kommer mange af os til skade, når vi er i haven. I sommer faldt jeg selv ned fra en stige, fordi jeg ikke tænkte mig om. Så her kommer fire råd.

Vejle: 8.000 danskere kom til skade under havearbejdet i 2020.

Det viser en undersøgelse Tekniq Arbejdsgiverne har lavet, og en stor del af ulykkerne kunne have været undgået ved at følge nogle få gode råd.

De elektriske haveredskaber som eksempel hækkeklipperen og græsslåmaskinen, behøver nemlig ikke tage magten fra os.

Annonce

- Selvom antallet faktisk er en smule mindre end i 2019, er der stadig tale om et meget højt tal. Og det ser ud til, at det er den samme type ulykker, der går igen år efter år, siger Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

1 Stiger og hækkeklippere

En af de  største syndere, når danskerne kommer til skade i haven, er kombinationen af stiger og hækkeklippere. Her anbefales det, at man bruger skridsikkert fodtøj, når man klatrer op på stigen for at nå toppen af hækken. Sørg for, at din stige er placeret på et fast og solidt underlag, og at den rager mindst en meter op over det sted, hvor du skal arbejde – Arbejdstilsynet anbefaler, at du ikke står højere oppe end det tredjeøverste trin, ligesom man bør alliere sig med en medhjælper, der kan holde stigen på plads.

2 Gnaveskader på ledninger

 Derudover er det en god ide at sikre sig, at den lange vinterpause ikke har medført fugt i og gnaverskader på de elektriske redskaber, så man risikerer kortslutninger eller elektrisk stød. Og undgå også at ende ud med et rod af forlængerledninger – især hvis de ikke er beregnede til brug udendørs – som du kan gå og falde i eller trække så meget i, så de går i stykker. Vælg eventuelt batteridrevne haveredskaber.

3 Stop plæneklipperen

Blokér ikke sikkerhedsanordninger på det udstyr, du benytter. Og stop kørende redskaber, inden du eksempelvis fjerner græs fra græsslåmaskinen eller lignende. Derudover er det en god idé at bruge sikkerhedsudstyr som eksempelvis havehandsker og hjelm/visir.

4 Din nødbremse

Når du skal til at arbejde i haven, så overvej, om det er tid til at få udskiftet din gamle fejlstrømsafbryder med en ny model. Fejlstrømsafbryderen er "nødbremsen", hvis der sker en fejl på for eksempel dine elektriske haveredskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce