Annonce
Ugeavisen Vejle

Drop ensomheden: Dansant Vejle inviterer til socialt samvær

Dræsinebanden er et af de navne, Dansant Vejle gerne vil tilbyde en eftermiddag i selskab med.  Arkivfoto
Dansant inviterer til søndage med dansk musik og foredrag. Det sociale samvær er det ekstra krydderi.

Vejle: Dansant Vejle sætter nu aktivt ind i bekæmpelsen mod ensomhed.

- Ingen skal sidde alene, altså med mindre de selv ønsker det. Og det skal de da slet ikke, når vi hjertens gerne vil have dem med i vores fællesskab, siger formanden for Dansant Vejle, Kirsten Mejborn.

Dansant har siden 2009 været aktive i kulturlivet i Vejle og har allerede mange gæster fra målgruppen +60, der deltager i de dansearrangementer, koncerter og foredrag, som foreningen står bag i henholdsvis Restaurant Skyttehuset, på Bredehus og Egtved Forsamlingshus.

Annonce

- Allerede sidste år blev der fra offentligheden sat fokus på ensomheden, og bestyrelsen besluttede dengang at bakke op omkring projektet. Vi har altid haft fokus på de gæster, der kommer alene. Er der flere til et arrangement, placerer vi dem sammen og helst ved et bord, hvor vi ved, at de andre ved bordet vil tage initiativ til kontakt. Er der kun en enkelt deltager der kommer alene, bliver vedkommende placeret ved bestyrelsesbordet, siger Kirsten Mejborn.

Kirsten Mejborn, formand for Dansant Vejle, er klar med et nyt initiativ. Søndags-arrangementer, der blandt andet henvender sig til ensomme ældre. Privatfoto

Brug for en hånd

Formanden har gennem årene erfaret, at nogen har brug for en hjælpende hånd til at komme ud blandt andre.

- Den hånd, rækker vi gerne ud ved at hjælpe med at skabe nye relationer og dermed forhåbentligt bidrage til mere livskvalitet, siger Kirsten Mejborn.

Dansant Vejle har fået en økonomiske håndsrækning af  Vejle Kommunes seniorudvalg.

- De penge har vi valgt at bruge på arrangementer, der holdes søndage om eftermiddagen. Antallet af arrangementer afhænger af, hvor langt midlerne rækker, siger Kirsten Mejborn.

Annonce

Kendte, lokale navne

Søndagene bliver eftermiddage med kendte, lokale navne, blandt Vejle-duoen Kisser og Søren, som lige inden nedlukningen udgav deres 30 års jubilæums-CD, og vejlenseren Carsten Bo Henriksen med sit kendte syng-med-arrangement.

Dansant Vejle vil også gerne byde velkommen til Anders Mikkelsen og Svend Erik Larsen, der vil underholde med folkemusik, Inge Marie, Dræsinebanden, Bo Young - Jodle Birgers søn, Henning Vad - den syngende post, Michael Winkler - Gustav Winklers søn, Leif Ernstsen og Bente Kure, der underholder med Jeppe Åkjærs sange, og en foredragsaften med Stefan G. Rasmussen, der fortæller om sit flystyrt.

- Vi har de nævnte arrangementer i støbeskeen. Nu mangler vi bare datoen, hvor det er tilladt at afholde dem, siger Kirsten Mejborn.

I takt med at datoerne bliver en realitet, slår foreningen dem op på deres hjemmeside www.dansant-vejle.dk.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

FestiVejle: Heksen overlever et år mere, mød hende på Rådhustorvet

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Stuur, stuur nummer i Vissingsgade

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Sådan får dit barn en aktiv sommer i Vejle

Ugeavisen Vejle

Italiensk frokost og farverige cocktails: Hyggelig indvielse af ny cocktailbar

Ugeavisen Vejle

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Ugeavisen Vejle

Sommerferien begynder på biblioteket: Mød en kendt YouTuber

Ugeavisen Vejle

Musical i Vejle: Morten med i Midt om Natten

Ugeavisen Vejle

Gentagne oversvømmelser: Sportsfiskernes klubhus skal rives ned og bygges igen

Ugeavisen Vejle

Vejle skal have grønne busser: Vil reducere CO2-udledningen med 75 procent

Ugeavisen Vejle

Test af Kia Sorento: Skal man vælge plug-in hybrid eller diesel

Ugeavisen Vejle

Populær podcast: Nu som show i Vejle Musikteater

Ugeavisen Vejle

Tramp i pedalerne: Voksne skal træne cykelbalance og trafiksikkerhed

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: En barsk og kærlig barndom

Ugeavisen Vejle

Kun fantasien sætter grænser på kunstnerisk Summer Camp

Ugeavisen Vejle

Kåret som årets tillidsrepræsentant i Vejle Kommune

Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Byens gamle hospital

Ugeavisen Vejle

Nancy kan ikke lade være med at skrive: Har netop udgivet nye bøger i sin fantasy-serie

Ugeavisen Vejle

Se billederne: Revyen i Skyttehuset svirper til politikerne

Ugeavisen Vejle

Navne: EDC Erhverv ansætter Arne Kristensen som partner

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Og vinderen er...

Ugeavisen Vejle

Teaterfest i Skyttehushaven: Shakes lover kærlighed til alle

Ugeavisen Vejle

Glem alt om tøjkrise: Fem trin til at finde din personlige stil

Annonce