Annonce
Ugeavisen Vejle

Efter stor ombygning: Nu åbner ny køkkenforretning i midtbyen

Janni Sørensen fra byens nye forretning, Tvis Køkkener, der ligger på Dæmningen. Foto: Lars Saugbjerg
Tirsdag 2. juni klokken 10 slår Janni og Torben Sørensen dørene op for deres nye køkkenforretning. Tvis Køkkener er fyldt med inspiration til køkken, bad og garderobe.
Annonce

Vejle: Banklokalerne er ikke til at kende. Nu står der Tvis Køkkener på skiltet over indgangen.

Den 500 kvadratmeter store forretning på Dæmningen har til huse i de tidligere Nordea-lokaler, som ikke bare har fået en overhaling; lokalerne er ombygget fra gulv til loft. Lyse, imødekommende udstillingslokaler med køkkener og badmiljøer.

- Forretningen er opbygget i halvandet plan, og vi har været herre i egen butik. Tvis har naturligvis en række standarder, som vi følger, men vi har selv stået for indretning og udstilling. Syv køkkener, et baggangsmiljø, syv badeværelser samt garderobe med skabe og skydedøre, fortæller Janni Sørensen, der sammen med sin mand, Torben Sørensen, står bag forretningen.

Et af de syv nye køkkener i Janni og Torben Sørensens nye forretning. Foto: Lars Saugbjerg
Annonce

Dygtig montør

Janni Sørensen kigger på sin mand.

- Torben er chefen, men jeg bestemmer, siger hun.

- Ombygningen har været hård, konstaterer Torben Sørensen med et træk på smilebåndet.

- Han har stort set lavet det hele selv. Bygget disken, lagt gulve, malet loft og meget andet, lyder det fra Janni Sørensen, der nævner, at hendes mand kommer til at stå for køkken- og badmontage.

- Så det er jo fedt, at kunderne i forretningen kan se, hvor dygtig han er.

Selv om corona udsatte åbningen en måneds tid, og gjorde det vanskeligt at få alle leverancer hjem, har situationen ikke skabt store frustrationer hos parret.

- Tværtimod. Nedlukningen af Danmark har givet os den nødvendige tid til ombygningen. Mens folk har gået hjemme, har vi knoklet i forretningen, lyder det fra parret, der glæder sig til at blive 100 procent færdig med indretningen, så de kan koncentrere sig om at sælge køkkener.

Annonce

Medfødt talent

Fra køkkenafdelingen med de syv udstillinger og tre arbejdspladser går kunderne forbi en hybridpejs og et loungeområde med en lille bar og vinkælder - op ad trappen til badafdelingen. På venstre hånd passerer man store New York-vinduer, der fører ind til et præsentationsrum, hvor kunderne får leveret de færdige køkkenskitser.

- Jeg får idéerne, Torben fører dem ud i livet, konstaterer Janni Sørensen.

Inden Torben Sørensen slog sig på køkkenbranchen solgte han - efter flere års ejerskab - virksomheden Jysk Pakkeri i Hedensted, hvor Jannie Sørensen i øvrigt var ansat.

- Min livsfilosofi har altid været, at når jeg står op om morgenen, skal jeg tage afsted til noget, jeg har lyst til, siger Janni Sørensen, der ser frem til en ny hverdag i køkkenbranchen.

Tidligere har hun været selvstændig som indehaver af en Bailine-klinik. Indretning er et af hendes medfødte talenter.

- Folk, der kommer i mit hjem, har altid spurgt: Hvorfor er du ikke noget med indretning? Jeg ved lige nøjagtig, hvordan tingene skal se ud.

- Inden jeg tegner et køkken, tager jeg ud til folk - hvis de ønsker det. Når man ser huset og rummet, kan der jo opstå muligheder, som kunden ikke har været opmærksom på, pointerer Janni Sørensen.

Der var engang en bank. Nu er lokalerne - med hårdt slid - blevet forvandlet til en flot køkkenforretning. Privatfoto
Annonce

Flere kvaliteter

I lokalerne på Dæmningen er der også plads til tre-fire erhvervssælgere, der skal koncentrere sig om salg til for eksempel boligforeninger, tømrermestre og typehuse.

Ifølge Janni Sørensen er der grund til at fremhæve Tvis Køkkener på flere områder.

- Det gælder blandt andet kvaliteten og limningen, livsgarantien på vores hængsler og kombinationsmulighederne i sortimentet. Der er stor forskel på køkkener. Tvis er ikke gør-det-selv, det er et produkt, der skal kunne holde 20-30 år. Lidt dyrere, men man får, hvad man betaler for.

Vejles nye køkkenforretning har to indgange. Den ene fra Dæmningen, den anden fra Volmers Plads, hvor der er mulighed for at parkere to timer gratis i p-huset Trondur.

Mure er blevet væltet og genopbygget. Opbygningen har taget nogle måneder. Privatfoto
Under coronakrisen har Torben Sørensen haft travlt med at skabe en indbydende butik på Dæmningen. Hårdt arbejde, men nu er han i mål. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce