Annonce
Ugeavisen Vejle

Elektronik repareres på hjul: RepByDrive fikser din mobil eller tablet hos dig

RepByDrive kører ud til private og firmakunder i hele Trekantområdet. Indehaveren Eghbal Sadat har repareret smartphone og tablets i 10 år. Foto: Flemming Larsen
Vejle-firmaet RepByDrive kører rundt i hele Trekantområdet og reparerer kundernes elektronik. Gratis kørsel og høj service er firmaets recept.
Annonce

Vejle: RepByDrive er navnet på et nyt firma, der hovedsageligt reparerer smartphone og tablet, og som navnet antyder, er der tale om en rullende forretning.

- Jeg har tidligere haft en fysisk butik, men fandt hurtigt ud af, at kunderne hellere vil have jeg kom til dem, forklarer Eghbal Sadat, indehaver af RepByDrive, der også reparerer MacBook og anden elektronik.

Annonce

Tre servicevogne på hjul

Kunderne er i dag både private og firmaer, og Eghbal Sadat er kommet så godt i gang, at han i dag har arbejde til tre servicevogne.

- Vi kender alle nogen, der har en smartphone eller en tablet, der skal repareres. Det handler om at give en god service, det får kunderne til at anbefale os til venner, bekendte og arbejdskolleger.

Annonce

Gratis kørsel - god service

- Jeg har også valgt den strategi, at kunderne ikke skal betale for, at jeg kører derhen hvor de er, det har jeg også fået meget ros for. Det kan jeg, fordi jeg er god til at planlægge mine ture, forklarer Eghbal Sadat. Som eksempel kører han forbi to-tre kunder med småreparationer, efter at have repareret eller skiftet batterier i en stribe smartphones hos en større firmakunde.

- På den måde bliver det en rentabel forretning for alle, siger indehaveren af RepByDrive, der kan fikse 95 procent af opgaverne på stedet.

Annonce

Lang åbningstid

Eghbal Sadat har altid interesseret sig for at reparere elektronik - og det er efterhånden 10 år siden, han selv skiftede glasset på sin egen smartphone.

- Når jeg skifter glas på en knust iPhone, en android-telefon eller en tablet, er der også mange af mine kunder, der får monteret panserglas. Det er en god investering, som kan spare en for både penge og ærgrelser, siger Eghbal Sadat.

Samtidig kommer RepByDrive også gerne med råd og tips til kunderne om, hvordan man passer på sit IT-udstyr.

- Vi kvitterer gerne med råd om, hvordan man passer bedst på sin smartphone. Og hvad man gør i tilfælde af, at mobiltelefonen pludselig går død eller bliver vandskadet, siger Eghbal Sadat, der udover reparationer også tilbyder udskiftning af batterier og softwareopdateringer.

RepByDrive holder åbent fra klokken 8 om morgenen til klokken 22 om aftenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce