En billig by- og pendlerbil: Hyundai Bayon er et frisk pust i gadebilledet

Motor: Jeg kørte, kørte og kørte - og brændstofnålen flyttede sig næsten ikke: Man får nemlig en yderst økonomisk bil, hvis man investerer i Hyundaias Bayon med en 1.0-liters turbomotor.

Bilen kører nemlig på den rigtige side af 20 kilometer i timen, hvis man kører fornuftig.

Til gengæld er den rappe mini-SUV kun en bybil: Familiens bil nummer to, når der skal handles eller teenagerbørnene skal køres. Eller som pendlerbil, der bringer en fra a til b på økonomisk vis.

Ved første øjekast forelsker man sig i Bayon, når man går hende i møde.

Designmæssigt er der nemlig tale om en bil, der bliver lagt mærke til i bybilledet, i hvert fald når det gælder modellens ydre, med både skarpe linjer og iøjnefaldende former, her tænker jeg især på bilen bagende, men nu var det selvfølgelig også topudgaven, jeg testede.

Samtidig synes jeg, tofarvede biler kan noget, blandt andet den støvede grønne model med sort tag, som faldt helt i min smag.

Også motormæssigt lever mini-SUV'en op til prisen: Testbilen er udstyret med en 3-cylindrede 1.0 liters turbo benzinmotor, der præsterer op til 100 hestekræfter. Man må dog ikke regne med at kunne køre fra ret mange.

Topfarten er ellers 180 kilometer i timen, men i modellen med med 7-trins DCT dobbeltkoblings automatgear skal man alligevel bruge 11,7 sekunder på at nå de 100 km/t.

Når man først har vænnet sig til de forholdsvis få hestekræfter, kører bilen godt. Både i byen, ad de små snoede veje, som binder Vejle sammen med de små lokalsamfund i kommunen - og på motorvejen.

Køreegenskaberne minder meget om i20-modellen: Affjedringen er god, vejgrebet fornuftig - og selv når man udfordrer motoren, er støjniveauet i kabinen overraskende ikke særligt højt, så også her består bilen.

Bilen har tre indstillinger: Eco, Comfort og Sport-indstillingen, og er man bare en lille smule interesserede i teknik, skal man her vælge sidstnævnte, hvor man kan høre, når der bliver givet mellemgas mellem gearskiftene.

Men... Når det gælder kabinen, opdager man for alvor, at der er tale om en forholdsvis billig bil.

Hyundai skal dog have ros for en af de ting, der skal være med i udstyrspakken, når jeg køber eller leaser min næste bil: Trådløs opladning og CarPlay. Jeg gider ikke sidde og rode med kabler, når min smartphone skal lades op, eller der skal findes vej.

Til gengæld har jeg det dårligt med, at den adaptive fartpilot slår fra ved under 10 kilometer i timen, især når man også skal leve med køkørsel i hverdagen.

Derudover er der helle ikke meget plads på bagsædet, hvor armlænet også er sparet væk, ligesom friskluftsdyserne. Og endelig er der lidt for meget af den hårde, billige plastik i kabinen.

Alt sammen noget der er med til at give minusser i karakterbogen.

Når Bayon alligevel er populær skyldes det prisen på fra godt 180.000 kroner, det selv om der ikke er oceaner af udstyr i denne Pure-variant. Opgraderer man til Essential-varianten, der koster 10.000 kroner, får man også touchskærm, digital instrumentering og bakkamera.

Og vælger man at smide yderligere 15.000 kroner i puljen kan man køre ad sted med alufælge, klimaanlæg og regnsensor.

Hyundai Bayon fås i to motorvarianter: En 1,2 sugemotor med 84 hk. og en 1,0 turbo-trecylindret med 100 hk. Opgraderingen koster 10.000 kroner, og vælger man at køre med det får man også en dobbeltkoblingsgearkasse (automatisk) til 20.000 kroner ekstra.