Annonce
Ugeavisen Vejle

En brølende hankat: Cupra er helt sin egen

Cupra Formentor er vognen, man skal vælge, hvis man bare er lidt interesseret i biler - og kan få overtalt fruen. Foto: Flemming Larsen
Uanset om man vælger Cupra Formentor eller Cupra Leon SP E-hybrid får man meget brøl og bil for pengene. Formentor brøler dog noget mere end hybrid plug-in modellen.

Motor: Selv om Cupra er i familie med Seat, er der tale om et selvstændigt bilmærke.

Uanset om man sætter sig bag rattet i en Cupra Leon hybrid plug-in eller en Cupra Formentor, får man meget bil for pengene, og så er der bare mere fart over feltet i Seats luksusmærke.

Sidstnævnte, Cupra Formentor, er opkaldt efter Cap de Formentor, det nordligste punkt på den spanske ø Mallorca - og er den første model, der udelukkende er designet og udviklet af det nye bilmærke med hjemsted i Martorell i Spanien. Siden er andre modeller kommet til.

Frue eller elskerinde

Med historien på plads er jeg klar til at teste to vidt forskellige modeller: Cupra Leon hybrid plug-in stationcar eller en Cupra Formentor. Valget er et spørgsmål om temperament: Fruen eller elskerinden.

Selv om jeg er godt gift, faldt valget for mit vedkommende, efter en uge i selskab med dem begge, på Cupra Formentor. Måske fordi jeg som bilnørd godt kan lide hestekræfter, 310, og moment, 400. Også selv om CO2-udledningen sniger sig op på 192 g/km.

Bagenden på Cupra Formentor snupper 30 liter af bagagerumspladsen, men er til gengæld mere dynamisk at se på. Foto: Flemming Larsen

Cupra Leon SP E-hybrid, 245 hestekræfter

Cylindre/slagvolumen (cm3) : 4/1395

Maks. ydelse/omdrejningstal (hk/omdr.mn.): 150/5000-6000

Maks. drejningsmoment/omdr. (Nm/omdr./min.):  250/1550-3500

Gearkasse: DSG 6 gear

Hestekræfter: 245

Maks. moment: 400 Nm

Acceleration: 0 til 100 km, 7 sekunder

Elektrisk rækkevidde: 58 km

Blandet kørsel (km/l): 71,4

CO2: 31 g/km

Akselafstand (mm): 2681

Bagagerumskapacitet: 470 liter

Men lad os begynde med det fornuftige. Når man som familiefar med to piger i huset kører på forlænget weekendture og sommerferie herhjemme, er stationcar et godt bud.

Selv om jeg lige skulle vænne mig til det manglende brøl fra motoren, mærker man med det samme, at der er tale om Seats luksusudgave.

Designet kan jeg godt lide: Bilen er skarpskåren, når man tænker på, at der er tale om en rummelig familiebil. Og så kan jeg godt lide Cupras lidt frække logo, selv om der står Seat på den elektroniske parkeringsskive.

I kabinen fornemmer man også, at der er tænkt på kvalitet: Materialevalget er luksuriøst, instrumenteringen er lidt federe og så kan jeg godt lide informationsskærmens størrelse.

Men... For der er et par minusser. Både når det gælder hybrid plug-in modellen og modellen med 310 hestekræfter, er skærmen ikke trykfølsom nok, og selv om man i begge modeller, jeg testede, også kan skrue op og ned for lyden på rattet, fungerer den funktion heller ikke godt nok på skærmen.

Annonce

Kort rækkevidde - lang opladningstid

Motormæssigt var hybrid plug-in modellen udstyret med en 150 hestekræfters benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning, eller 245 hestekræfter i alt inklusive hybrid plug-in motoren, hvilket lever fint op til forventningerne, når der er tale om en familiebil.  Men hybrid plug-in delen lever til gengæld ikke op til mine forventninger. Med en rækkevidde på 58 kilometer, er en opladningtid på 5 timer og 48 minutter og 3 timer og 42 fra 0 til 100 procent ved opladning med henholdsvis 2,3 kW og 3,6 kW,  ikke godt nok. Det betyder, at jeg ikke orker at lade bilen op - og at brændstoføkonomien på 71,4 km/l derfor ikke holder.

Til gengæld er der ikke noget at komme efter, når det gælder køreegenskaberne. Modellen har et godt vejgreb, og jeg manglede på intet tidspunkt hestekræfter.

Uanset om man vælger en stationcar eller en crossover, er kabinen af høj kvalitet. Der er dog et par enkelte minusser, når det gælder informationssystemet. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Et potent brøl

Det gjorde jeg heller ikke ugen efter, hvor jeg satte den grønne bølge på pause og satte mig bag rattet i Cupra Formentor med 310 hestekræfter.

Det meste af ugen stod bilen i Cupra-indstillingen, der gør modellen til en decideret racerbil: Med de mange hestekræfter og et moment på 400 er accelerationen fra 0 til 100 km/t bare 4,9 sekunder. Og oven i hatten får man et potent brøl fra motorrummet med i handlen.

Cupra Formentor 2.0 TSI 310 hestekræfter 4X4

Cylindre/slagvolumen (cm3) : 4/1986

Maks. ydelse/omdrejningstal (hk/omdr.mn.): 310/5450-6600

Maks. drejningsmoment/omdr. (Nm/omdr./min.): 400/2000-5450

Gearkasse: DSG 7 trins automatgearkasse

Tophastighed: 250 km/t

Acceleration: 0 til 100 km, 4,9 sekunder

Brændstofforbrug  ved blandet kørsel 11,8 km/l

CO2 udledning: 192 g/km

Bagagerumskapacitet: 420 liter

Akselafstand (mm): 2680

Det fede er, at både firehjulstræk og gearkasse fint kan følge med. Det er derfor ikke tilfældigt, at testbilen bærer navnet VZ, eller rettere Veloz, det spanske ord for fart.

De få gange, jeg havde fruen og datteren med for at høre deres mening om bilen, valgte jeg Komfort-indstillingen: Her er både styretøj og affjedring mere komfortabelt, en vigtig detalje, hvis fruen skal overtales til denne model i stedet for en stationcar.

Og kører man langt, er denne køreindstilling også mere behagelig.

I kabinen faldt jeg trådløs opladning og tilkobling til Appel Carplay, til gengæld skal Cupra ikke have ros for, at man i Crossover-modellen selv skal åbne bagklappen. Det burde ikke være tilfældet i en bil til knap en halv million kroner.

Nu håber jeg bare, at fruen kan overtales til crossoveren: Hun bliver jo også ældre.

Cupra har i øvrigt planer om at lancere en elbil kaldet Cupra el-Born, som bliver en spansk søstermodel til Volkswagen ID.3. Den vil blive lanceret i løbet af 2021, men det præcise tidspunkt er endnu ikke offentliggjort.

Cupra som stationcar er en rummelig familiebil. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce