Annonce
Ugeavisen Vejle

En hårdtslående oplevelse

Lars Kristensen, BK Wedala, ser frem til Jyske Mesterskaber, hvor der venter publikun store bokse-oplevelser. Foto: Lars Saugbjerg

Boksning er en publikumssport. Oplev det i Rosborg Hallen i den kommende weekend, hvor BK Wedala er vært for de Jyske Mesterskaber.

Annonce

Vejle: Nævekamp mellem to personer. Boksning har alle dage været en fascinerende og uberegnelig sportsgren. Som tilskuer får du den bedste oplevelse, når du er helt tæt på - så tæt, at du kan høre slagene og boksernes stønnende anstrengelser.

I ringen er der fysisk styrke, kampvilje, teknik, hårdhed, hurtighed og slagkraft. Og det hele er kombineret med en særlig rytme, der kan få selv storsvedende sværvægtere til at at virke elegante.

Flere har efterhånden fået øjnene op for boksesportens kvaliteter.

- Ved de Jyske Mesterskaber i Vejle sidste år endte tilskuertallet på omkring 1500. Og det var ikke kun det sædvanlige klientel, for vi oplevede, at flere familier tog ind for at se boksning, fortæller næstformand i BK Wedala, Lars Kristensen.

Jyske Mesterskaber

Jyske Mesterskaber 2019 bokses i Rosborg Hallen. Semifinaler U15//U17 bokses 25. januar klokken 19. Finaler fra klokken 13 dagen efter.

Mikkel Kessler foredrag klokken 15 lørdag 26. januar.

Finaler U19 og elite bokses lørdag fra klokken 19.

Billetter via billetto.dk. Unge under 18 fri entre.

Annonce

Et sus gennem salen

Ved dette års Jyske Mesterskaber, der finder sted i Rosborg Hallen 25. og 26. januar forventer Lars Kristensen op mod 2000 tilskuere.

Man behøver såmænd ikke have den store forstand på boksning for at kunne følge med.

- Alle holder jo øje med, hvem der bliver ramt mest. Dommerne tæller træffere, og hvis de rammer hinanden lige meget, så er det den mest dominante bokser, der vinder. Altså den bokser, som tager teten og placerer sig mest i midten af ringen, siger Lars Kristensen og tilføjer:

- I min verden kan boksning sammenlignes med skak. Den bokser, som er et eller flere træk foran alle andre, vinder. Men det mest spændende opstår ofte, når der er tælling; kommer bokseren op igen på 10 sekunder? Der kan gå et sus gennem salen med høje tilråb, men hvis det er den lokale helt, der er ramt, er der nok lidt stille, smiler Lars Kristensen.

Annonce

Finaler lørdag

Jyske Mesterskaber markerer i år sit 100-års jubilæum.

- Vi vil gerne give publikum en helhedsoplevelse med blandt andet lokal pauseunderholdning. Det bliver med Razorback Cheerleaders, der stiller med tre hold i bokseringen, fortæller Lars Kristensen.

Fredag begynder semifinale-kampene klokken 19.

Lørdag klokken 13 bokser så de bedste U15 og U17 fra Jylland og Fyn. Cirka 10 kampe. Kort før klokken 15 går selveste Mikkel Kessler i ringen for at overrække guldmedaljen.

- Herefter holder Mikkel Kessler foredrag. Han bliver og skriver autografer, og der er også mulighed for at tage et foto, siger Lars Kristensen.

Klokken 19 bliver finalerne slået i gang; tre timers boksning på højt plan, kun U19 og elite. Inden da er der spisning i Springhallen.

I øvrigt behøver ingen gå glip af fredagens semifinale i håndbold. Der er opstillet storskærm.

Annonce

Stor opbakning

Billetsalget går strygende, og ifølge næstformanden i BK Wedala er det en god idé at købe billetter i forsalg via wedala.dk. Der er fri entre for unge under 18 år.

- Jyske Mesterskaber bliver også en succes i år. Vejle er en bokseby, og der er virkelig god opbakning. Vi har i år 80 frivillige hjælpere til at løfte arrangementet - og over 60 lokale sponsorer. Vi kunne ikke gøre det uden dem, fastslår Lars Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce