Annonce
Ugeavisen Vejle

En panter på spring: Lille rejsebureau satser på store rejsemål

Panter Rejser i Vejle har taget Grønland på programmet, og ifølge bureauindehaveren er der stor interesse for de dyrere rejser. Foto: Benny F. Nielsen
I de seneste 10 år har Panter Rejser i Vejle satset på busrejser til den italienske Riviera, Ligurien, og koncerter med André Rieu i Maastricht. Nu tager panteren et tigerspring og arrangerer store rejser til Grønland.

Vejle: Rejsebranchen har stort set været lukket ned siden marts sidste år, og det har givet indehaveren af Panter Rejser i Vejle, Erik Aalbæk Pedersen, tid til at overveje helt nye og anderledes rejsemål.

- Vi er et lille rejsebureau. Og mange af vores rejser, otte ud af 10, har hidtil fundet sted med  bus. Men vi sælger også rejser, hvor bussen kombineres med fly og skib, forklarer Erik Aalbæk Pedersen.

Han nævner i den forbindelse den italienske Riviera, Ligurien, og koncerter med André Rieu i Maastricht.

Annonce

300 året for Hans Egede

Nu tager panteren et tigerspring, og begynder at arrangere store rejser til Grønland.

- Mange af vores kunder er gæster, der har rejst med os flere gange. De forventer nyheder, og er også klar til at betale for store rejser, siger Erik Aalbæk Pedersen.

Den første af Vejle-bureauets store rejser til Grønland, giver gæsterne mulighed for at følge i dronning Margrethes fodspor, nemlig når kongefamilien er med til at markere 300 året for Hans Egede.

I Nuuk står Hans Egede og skuer ud over Godthåbsfjorden. I år er det 300 år siden, han kom til Grønland med sin familie og var med til at forme Grønland. Foto: Morten Nielsen

300-året for Hans Egedes ankomst

Der er tale om en rejse, som strækker sig over 10 dage og prisen er 34.899 kroner per person i delt dobbeltværelse. Ønsker man enkeltværelse, er der et tillæg på 4800 kroner.

Derudover tilbyder Panter Rejser en aftensejlads ved Kangia/Ilulissat og en foto-sightseeing med fly over Ilulissat til henholdsvis 800 kroner og 1795 kroner.

Der er afrejse fra Danmark 29. juni.

- I år er det 300 år siden den dansk-norske missionær som kolonist kom til Vestgrønland med sin familie, og var med til at forme Grønland som vi kender i dag. Og så gør det ikke noget, at begivenheden for Grønlands og Danmarks fælles historie falder sammen med den aktuelle debat om de to landes relation og fremtidige tilhørsforhold, mener bureauejeren.

Annonce

Dyrere rejser

Rejsearrangøren er overrasket over interessen for de noget dyrere rejser.


Mange af vores kunder er gæster, der har rejst med os flere gange. De forventer nyheder, og er også klar til at betale for store rejser

Erik Aalbæk Pedersen, indehaver af Panter Rejser


- Vi har har oplevet en stor interesse for blandt andet at komme til at opleve klippen over den gamle kolonihavn i Nuuk, hvor der står en statue af Hans Egede og skuer ud over Godthåbsfjorden. Og for Grønland i det hele taget, siger Erik Aalbæk Pedersen.

Rejsebureauet vil derfor arrangerer flere rejser til Grønland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce