Annonce
Ugeavisen Vejle

Efter drama på E45: Én spøgelsesbilist er én for mange -  derfor går det galt, og det kan ende fatalt

Spøgelsesbilisten på E45 blev først stoppet, da han stødte sammen med en modkørende ved Skærup Rast. Foto: presse-fotos.dk
Vi kører ikke bil, når vi skal køre bil. Det kan skyldes, at bilerne er blevet for moderne. Og stoler vi for meget på elektronikken, kan det ende fatalt.

Det kan ende fatalt, når en bilist havner i den forkerte kørselsretning og forvandler sig til en spøgelsesbilist. Og selv om udviklingen heldigvis går i den rigtige retning, når det gælder om at undgå sådanne situationer, er der fortsat for mange derude.

I 2020 var der ifølge Vejdirektoratet 80 rapporter om spøgelsesbilister på statsvejene, og selv om det er mere end en halvering i forhold til eksempelvis 2010, hvor der blev registreret 200 spøgelsesbilister, er hver spøgelsesbilist én for mange.

Der ligger også en stor opgave i, at bilforhandlerne bruger den nødvendige tid på at sætte køberne ind i at forstå alle bilens funktioner, især når det gælder sikkerhedsudstyret.

Torben Lund Kudsk, afdelingschef hos FDM

- Vi regner med, at antallet af spøgelsesbilister lander på nogenlunde samme antal i år, og jeg tror desværre, at vi også fremover kommer til at se bilister i den forkerte kørselsretning, siger Niels Agerholm, afdelingsleder i Planlægning & Myndighed i Vejdirektoratet.

Annonce

Han nævner senilitet, narko- og spirituspåvirket kørsel samt elektronikken i moderne biler som de væsentligste årsager til, at det går galt.

- Især når vi bliver ældre, mister vi lettere orienteringen, siger Niels Agerholm.

 Det med alderen spillede måske ind tirsdag lige før nytår: Her foretog en 83-årig mand fra Horsens i al fald en U-vending på motorvej E45 - og kørte pludselig i den forkerte kørselsretning.

Turen i det modgående spor blev på syv kilometer: Køreturen endte brat ved Skærup, da den 83-årige spøgelsesbilist her påkørte en bil.

Begge bilister slap heldigvis fra sammenstødet uden skader.

- Det var virkelig med hjertet oppe i halsen, at vi sad og fulgte den her sag. Og selvom vi selvfølgelig er kede af, at det går galt til sidst, er vi mest glade for, at der ikke er nogen, der er kommet til skade. Begge biler er helt smadrede. De har sandsynligvis snittet hinanden, for havde de kørt frontalt sammen, ville de ikke være sluppet så heldigt, lød det fra Rune Nielsen, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, der sendte adskillige patruljevogne afsted.

Et andet faremoment er - paradoksalt nok - moderne bilers sikkerhedsudstyr. Som avisens motorredaktør har jeg et bud på, hvorfor der fortsat er så mange spøgelsesbilister.

Det kan skyldes den megen elektronik, der er i moderne biler. I ovenstående tilfælde tænker jeg her på bilens navigationsudstyr: Vi skal have tid til at reagere på det, stemmen fortæller os, og derfor drejer man til venstre, når vi får at vide, det er dét, vi skal.

Dermed er der risiko for, at man kører ned ad frakørslen, og i den forkerte kørselsretning, i stedet for, som navigationen viser på skærmen, at vente yderligere 50 meter, og køre ned ad tilkørslen til motorvejen - i den rigtige kørselsretning.

I bilejer-organisationen FDM har man hele tiden fokus på at sætte forbrugerne ind i nye bilers mange funktioner, og på at gøre bilisterne skarpere til at køre bil.

- Der ligger også en stor opgave i, at bilforhandlerne bruger den nødvendige tid på at sætte køberne ind i at forstå alle bilens funktioner, især når det gælder sikkerhedsudstyret, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef hos FDM.

FDM opfordrer også bilisterne til, at man sætter sig ind i bilens mange funktioner, når man holder stille.

- Alt for mange af os roder med de forskellige funktioner, mens vi kører. Det skal man holde op med og i stedet have blikket på vejen, siger Torben Lund Kudsk.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Der blev fyret 15.000 klimakroner af om året: Nu kan Stefan drikke rødvin for pengene

Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejles svar på Emil fra Lønneberg sørgede for at byens udsatte fik deres livs bedste måltid

Annonce
Ugeavisen Vejle

Sådan sparer Laila 18.000 kroner om året: Nu er der plus på kontoen, selvtilliden er vokset, og vejlenseren har øget chancen for et liv uden skranteår

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Alice lader dine drømme gå op i guld: Ny guldsmed i byen skaber personlige vielsesringe og mere til

Ugeavisen Vejle

Så mange vil gerne drive ishusene ved to af Vejles strande: Sikærs forslag har skubbet efterspørgslen i vejret

Ugeavisen Vejle

Ny og helt anderledes restaurant åbner på Vejles gågade: Restauratør vil give gæsterne et show ved bordet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Annonce