Annonce
Ugeavisen Vejle

Endnu en strøgbutik lukker: Høj husleje, nethandel og en lille bid coronakrise er årsagen

Mens Ønskebørn har boet i Vejle, har butikken haft besøg af flere kendte mennesker. Her i forbindelse med arrangementet "En hiv-fri"-generation. Fra venstre er Marianne Thomsen fra Bobles, Marianne Eskildsen, der er butikschef i Ønskebørn, Farnaz Rasoulinia fra Aids-fondet samt danseren Silas Holst. Arkivfoto: Flemming Larsen
- Der er tale om rettidig omhu, siger ejeren af Ønskebørn i Vejle, Jørgen Pedersen. Ophørsudsalget er netop begyndt.
Annonce

Vejle: Corona-krisen får ikke hele skylden.

Det er budskabet fra Jørgen Pedersen, indehaver af Ønskebørn i Torvegade 12, der efter godt fem gode år har valgt at lukke på gågaden i Vejle. Ophørsudsalget er netop begyndt.

- Vi har haft nogle gode år i Vejle. Og har haft en stor, fast kundekreds. Men vi må bare erkende, at huslejen på gågaden er for høj i forhold til omsætningen. Dét, sammenholdt med en stigende nethandel, gør, at vi har valgt at opsige lejemålet, siger Jørgen Pedersen, der erkender, at coronakrisen ikke har gjort det nemmere.

- På et tidspunkt var der kun et par håndfulde butikker på gågaden, der holdt åbent. Men coronakrisen er kun en lille bid af årsagen, siger Jørgen Pedersen.

Annonce

Et forsøg

Han kalder lukningen for kontrolleret.

- Butikker som vores ligger typisk ved de store indfaldsveje som for eksempel  i Vejle Nord, oven for bakkerne ved Bilka, fordi en udstyrsbutik som vores skal bruge mange kvadratmeter. Jeg mener, at Vejle har en meget attraktiv midtby, og derfor var åbningen på gågaden et forsøg på et nyt koncept: at en butik som vores sagtens kunne være en strøgbutik, siger Jørgen Pedersen.

Ifølge indehaveren får kunderne god tid til at hente de klap- og barnevogne og udstyr, de har bestilt til afhentningen ude i fremtiden.

- Og er der rigtig lang tid til, vil kunderne få leveret det fra min butik i Haderslev, siger Jørgen Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Mød de to forfatteren bag bogen om Albert Bertelsen: Museumslederen og kulturjournalisten har tilbragt mange timer sammen med Vejles store maler

Ugeavisen Vejle

To hovedroller ved Kaffe-koncert

Annonce