Annonce
Ugeavisen Vejle

Erfaren bilmand tager over på lokalt autoværksted

42-årige Peter Neergaard er netop blevet ansat som afdelingschef hos Skorstensgaard i Vejle, der blev etableret på Bødkervej 8 for nøjagtig tre år siden. PR Foto
Tre år efter åbningen i Vejle har Skorstensgaard ansat 42-årige Peter Neergaard som afdelingschef. Han skal stå i spidsen for et autoværksted, hvor der er gang i de mange lifte.
Annonce

Vejle: Mange vejlensere vil givetvis nikke genkendende til efternavnet Neergaard. Og med god grund. Det er et efternavn, der straks sender tankerne i retning af den lokale BMW-forretning i Vejle, der i årtier sendte de tyske premiumbiler på gade fra først Vestre Engvej og siden Fredericiavej.

- Den er god nok. Jeg blev faktisk udlært som mekaniker hos Neergaard Biler her i Vejle tilbage i 1999, og det var da også min onkel, der drev bilhuset dengang, fortæller Peter Neergaard.

Han er netop blevet ansat som ny afdelingschef hos Skorstensgaard i Vejle.

Annonce

Flasket op med god service

- Indtil 2006 var jeg ansat hos BMW og Jaguar i Vejle, indtil de desværre lukkede. Siden har jeg været ansat hos det daværende Tegllund i Vejle, som i dag hedder Autocentralen. Og kom senere til Volkswagen i Kolding og senest Mazda og Suzuki i Middelfart, forklarer Peter Neergaard.

Han tager over hos Skorstensgaard efter den hidtidige afdelingschef Tommy Nordahn, der er steget i graderne internt i koncernen. Han er således blevet ansat som skadeschef.

- Skorstensgaard i Vinding har et godt ry, og jeg går derfor til opgaven med stor ydmyghed, siger den nye afdelingschef.

Afdelingen i Vejle beskæftiger lige nu fem mekanikere, tre lærlinge og en enkelt pladesmed, og sammen med et par værkførere og afdelingschefen selv når det samlede antal personale op på 12 styk.

Annonce

Gået stærkt

At der er fart på i den Kolding-baserede kæde understreges af, at da Vejle-afdelingen slog portene op i september 2016, da var det lokation nummer seks i Skorstensgaard-regi.

I dag findes der 24 autoværksteder. Kæden beskæftiger i dag mere end 350 ansatte og omsatte i det seneste regnskabsår godt 180 millioner kroner, og skabte et plus på bundlinje på godt 10 millioner kroner.

Den første afdeling blev etableret tilbage i 2009, og det klart definerede kæde-koncept, hvor nøgleordene er kvalitet, effektivitet og service, har vist sig at være lige det, de danske bilejere har manglet.

- Vi kan godt lide at gøre mere for kunden, end han eller hun forventer. Og vi gør det med stor præcision og nøjagtighed. Derfor scorer vi også højt både på Trustpilot og i kundetilfredshed generelt. Faktisk viser brugerundersøgelser, at ni ud af ti kunder vil anbefale os til andre, fortæller Martin Skorstensgaard, der er driftsdirektør hos Skorstensgaard.

Han grundlagde kæden sammen med sin tvillingebror Anders - og det er fortsat de to, der er indehavere.

- Vi har en helt klar ambition om, at kunderne skal have en lavere værkstedsregning end den, som de får på et mærkeværksted - uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten og garantien. Derfor har vi indført det, som vi kalder for "20 procent prispres", hvor vi altid går 20 procent under et skriftligt tilbud fra et mærkeværksted, supplerer Anders Skorstensgaard.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce