Annonce
Ugeavisen Vejle

Få hjælp af eksperten: Skriv en krimi

Jim Højberg er både god til at finde bøger og finde på bøger. Prøv at skrive en krimi sammen med ham. Foto: Vejle Bibliotekerne
Annonce

Vejle: Vejle Bibliotek får torsdag formiddag 6. august besøg af sin mangeårige børnebibliotekar Jim Højberg. Han kommer for at give en flok skrive- og fortælleivrige 9-12-årige en inspirerende hånd med at skrive en krimi.

Historiefortælleren fra Jelling har skrevet 100 bøger til børn og unge, så han ved godt, hvordan man skruer en god krimi sammen.

Især hvis han får mulighed for at arbejde sammen med nogle fantasifulde børn, der har idéer til et godt plot, udspekulerede, interessante karakterer og en spændende handling - og sikkert også en overraskende slutning.

Det gælder bare om at melde sig til krimidagen og komme med påhit til historier, så lover Jim Højberg at skrive bogen færdig, få den trykt i et hæfte og sendt deltagerne et eksemplar af deres fælles spændingsroman.

Krimidagen er fra klokken 10-13 og foregår udendørs i teltet på plænen foran børnebiblioteket. Ud over din egen krimi, får du en af Jim Højbergs bøger, som du kan læse i din sommerferie.

Det er gratis at deltage, men husk at bestille billet på vejlebib.dk.

/lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce