Annonce
Ugeavisen Vejle

Få mere ud af pengene: Pengerådgivning har åbnet kontor i Vejle

Det nye firma Pengerådgivning har åbnet kontor i Iværksætterhuset i Havneparken 2. Her tager Mortan Storm og Casper Johansen imod. Foto: Flemming Larsen
Pengerådgivning har åbnet nyt kontor i Havneparken, hvor de to rådgivere Mortan Storm og Casper Johansen tilbyder et gratis rådgivningsmøde, så du kan finde ud af, om du kan få mere ud af din økonomi.

Vejle: Det er altid en god idé at få talt sin økonomi igennem med en professionel - og uafhængig rådgiver. Det gælder blandt andet, hvis man står for at skulle til at købe bolig, eller hvis man er boligejer.

Det er budskabet fra Pengerådgivning, der netop har åbnet kontor i Havneparken 2 i Vejle.

- Ni ud af 10 sparer penge med vores hjælp, når vi forhandler med banker og realkreditinstitutter om billigere lån i forbindelse med boligkøb eller omlægning af lån. Jeg er selv tidligere bankrådgiver, så jeg ved lige, hvor jeg kan trykke bankerne på maven, så man sparer penge, fortæller Mortan Storm og tilføjer, at det kan være rigtig godt ikke at stå alene som køber overfor sælger, mægler og bank.

Pengerådgivning er en rådgivningsvirksomhed med base i København, og som fra 2016 har tilbudt uvildig bank- og boligrådgivning til private.

Annonce

Det handler om drømme

- Vi mener også, det skal være en positiv oplevelse at tale om ens drømme og økonomi. Derfor tilbyder vi et gratis rådgivningsmøde, hvor vi hører om dine ønsker og udfordringer.

Når kunderne kommer til møde hos Johansen og Storm er udgangspunktet en løsningsorienteret tilgang.

- Mange banker ser ofte begrænsninger i stedet for muligheder, mener d'herrer fra Pengerådgivning.

Efter mødet forhandler Pengerådgivning med banker og realkreditinstitutter og indhenter flere tilbud på kundens vegne.

- Udover at vi sparer dig for tid og besvær, er det også vigtigt for os at skabe tryghed og gennemsigtighed for dig, så du får ro i maven, når du træffer store beslutninger omkring din økonomi - som for eksempel ved boligkøb, siger Mortan Storm, der tilføjer, at man kun betaler, hvis der er noget at spare, og siger ja til et tilbud.

Annonce

På kundens side

At Pengerådgivning er uvildig, ser de som en vigtig forskel fra andre rådgivere.

- At vi er uvildige betyder, at vi ikke arbejder for andre end dig. Vi er udelukkende på din side i modsætning til en bankrådgiver, som skal sælge bankens produkter, og andre økonomiske rådgivere, som får penge af banker for at sælge deres produkter til dig. Vi har selvfølgelig også tilladelser af Finanstilsynet til at rådgive, fortæller Casper Johansen.

Med åbningen af kontoret i Vejle håber Mortan Storm og Casper Johansen på at hjælpe endnu flere vejlensere med at spare tid, penge og besvær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce