Annonce
Ugeavisen Vejle

Første comedy-halvleg er aflyst: Arrangør venter med at tage stilling til anden halvleg

Mahamad Habane var på programmet til to comedyaftener i Byens Café i Jelling og Bygningen i Vejle. Men de gældende covid-19-tiltag gør det umuligt at gennemføre arrangementet. PR-foto
Annonce

Jelling/Vejle: Med overskriften "Cremen af dansk stand-up lægger Jelling og Vejle ned" skulle en række stand-up-komikere have optrådt i Jelling og Vejle den kommende uge.

Komikerne Torben Chris, Mahamad Habane og Karsten Green var på programmet 12. og 13. januar i henholdsvis Byens Café i Jelling og Bygningen i Vejle.

Men på grund af de gældende coronarestriktionerne er disse aftener nu blevet aflyst. Det oplyser Jelling Musikfestival, som står bag comedyaftenerne. Festivalen arbejder i øjeblikket på, om det kan lade sig gøre at finde nye datoer.

Til gengæld venter arrangøren med at tage stilling til anden halvleg af stand-up-programmet. Således optræder Thomas Hartmann, Morten Wichmann og Dan Andersen efter planen i de samme rammer 19. og 20. januar - altså en uge efter.

I skrivende stund gælder de aktuelle covid-19-tiltag frem til og med 17. januar.

Jelling Musikfestival satser stadig på at gennemføre koncerterne med Niels Hausgaard og TV-2, som foregår i Gormshallen henholdsvis 10. og 11. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce