Annonce
Ugeavisen Vejle

Fem sekunders underholdning betød en opringning fra Kodak/Gramex: Michael og Søren havde dog en aftale med Jens Okking

Vejle-duoen Bhutho & Hauge har spillet sammen i mere end 50 år, og har netop sendt deres sjette cd på gaden. Foto: Flemming Larsen
Søren Hauge og Michael Bhutho har spillet musik sammen i mere end fem årtier - med en stor portion kærlighed til livet som det ekstra krydderi. Og med et nummer på fem sekunder på deres nyeste cd, der fik Koda/Gramex til at ringe til Vejle-duoen.

Vejle: Ja... det var så det.

Dette nummer på en ny cd fra Bhutho & Hauge, fik en venlig dame fra Koda/Gramex til at ringe til Vejle-duoen Søren Hauge og Michael Bhutho. Man havde ikke tidligere været ude for, at et nummer på en udgivelse kun varede i fem skunder.

Søren Hauge kunne bekræfte, at den var god nok - og at man havde sikret sig ophavsretten til skuespiller Jens Okkings karakteristiske stemme i denne, smukke og enkle sætning.

Annonce

Skuespilleren døde i januar 2018. Spil-levende er til gengæld Bhutho & Hauge.

D´herrer har netop udgivet deres sjette cd. De har spillet sammen i 52 år, og har gennem de seneste 31 år optrådt to til tre gange om måneden med, som de selv udtrykker det, "Viser og andre gode sange". Underholdning, der bliver krydret med små anekdoter, når de er ude at optræde.

Som i et godt ægteskab

Bhutho og Hauge har det, her fem årtier senere, fortsat som i et godt ægteskab, når der bliver produceret populærmusik i Danmarks måske mindste studio, hjemmestudiet i Ny Højen, eller når Vejle-duoen er ude at spille: Der bliver ikke talt mere end højst nødvendigt.

Den ene ved, hvad den anden tænker og omvendt.

- Men vi har aldrig skændtes. Vi har i alle årene fundet ud det, nogle gange med finurlige løsninger, klukker Søren Hauge om det med ægteskabet.

De er dog begge gift med en anden. Søren Hauge er gift med sin Marianne, Michael Bhutho med sin Bente. Kvinder, der i alle årene har holdt både musikken og mændene ud.

Annonce

Mødtes som unge

Bhutho og Hauge mødtes som helt unge, i Jysk Rideinstitut i Vejle.

- Vi var begge hesteinteresserede, ridesporten gav os unge, vilde mænd en indre ro. Og så var der jo også hestepigerne, forklarer Søren Hauge med et glimt i øjet, mens han erkender, at Bhutho var bedre til at spille guitar end ham.

Musikere med hjertet

Michael Bhutho og Søren Hauge har spillet sammen i forskellige band i 52 år.

I dag spiller de sammen i duoen "Bhutho og Hauge", der netop har sendt sin sjette cd på gaden med viser og andre gode sange. Deres første cd udkom i 1993, både som LP, cd og på kasettebånd.

Den nye cd, Buhtho & Hauge - ja...det var så det, er produceret i 500 eksemplarer, der ikke er til salg, men som man i stedet skal have gjort sig fortjent til.

- Jeg havde til gengæld helt styr på basguitaren, siger han.

Fordi de begge var til strengeleg, endte de i deres første orkester sammen, Musagetes.

Navnet kommer fra græsk mytologi og er betegnelsen for et søsterskab af ni gudinder, eller i unge Bhutho & Hauge verden, underholdning.

- Vi spillede sammen i Musagetes fra 1970 til 1974. Betalingen var øl og beundringen fra, nå ja, gudinderne i salen. Vi var unge og havde ingen forpligtigelser, så det gik an, griner Michael Bhutho.

Annonce

Penge i popmusik

Pengene var i popmusikken, og derfor blev repertoiret og guitarerne stille og roligt stemt i den retning. Det var i band som Quieen Buzzy Bee, Faktum og Kløver Tre.


Selv om pandemien satte en brat stopper for vores optræden, er vi mødtes i vores egen lille corona-boble for at hygge os og spille lidt musik. Nu glæder vi os til at komme ud og give publikum en musikalsk aften, præsentere vores nye sange og binde sangene sammen med vores små anekdoter fra hverdagen.

Michael Bhutho og Søren Hauge


Musikken har gennem årene givet de musikalske venner mange pudsige oplevelser.

- På et tidspunkt havde vi i en annonce i Vejle Amts Folkeblad søgt efter en trommeslager, og det fik vi. Vi blev ringet op af en ung pige, hvis store kærlighed var en erfaren trommeslager - og italiener. Hun var kæreste med ham, og han blev vores nye mand i bandet.

- Navnet var Franco Angelucci , (bedre kendt som Da Franco, tidligere restauratør og ejer af Ristorante Da Franco i Orla Lehmannsgade, red.). Han gik ulasteligt klædt, habitjakke, bukser med pressefolder og gedeskindssko - og en italiensk, håndlavet hat på hovedet. Han var formidabel med trommestikkerne, og antallet af bandets kvindelige beundre var bestemt ikke færre med Angelucci i orkesteret. Tværtimod, husker Søren Hauge.

Venskabet  med Franco Angelucci  bød på meget andet end musikken.

Bhutho og Hauge husker fortsat den dag, Franco på syngende italiensk inviterede dem hjem i privaten til lidt mad.

- Det blev den første af mange kulinariske oplevelser. At se vores trommeslager i et køkken var helt specielt. "Jeg laver lige lidt, men godt til os. Det har vi fortjent", var Angeluccis' budskab. Maden og især den gode flaske vin til, er en af de ting Michael og jeg har taget med os, smiler Søren Hauge.

Annonce

Små fortællinger fra Okking

Her mange år senere er det både venskabet og musikken, der binder Vejle-duoen "Bhutho & Hauge" godt og grundigt sammen.

- Selv om pandemien satte en brat stopper for vores optræden, er vi mødtes i vores egen lille corona-boble for at hygge os og spille lidt musik. Nu glæder vi os til at komme ud og give publikum en musikalsk aften, præsentere vores nye sange og binde sangene sammen med vores små anekdoter fra hverdagen.

- Akkurat som historierne på vores første udgivelse i 1993, der kom som både LP, cd og kasettebånd. En udgivelse om et ægtepars livscyklus - numre, som de lokkede Jens Okking til at krydre med små historier på versefødder. Et samarbejde, der kom i stand med en telefonopringning til skuespilleren, og som blev indspillet i et studie på Lolland og ikke kostede dem noget, fortæller Søren Hauge, der tilføjer, at skuespilleren i stedet kom med en bemærkning om, at "der er sgu aldrig nogen, der har gjort noget gratis for mig". En bemærkning, der blev sagt med et glimt i øjet.

Sangene på Vejle-duoens første udgivelse, hvor  de selv  havde skrevet teksterne og komponeret musikken, kendte folk til gengæld ikke.

- Så derfor begyndte vi i stedet at underholde med musik folk kender, og som de kan synge med på. Det er derfor vi har det så godt i hinandens selskab, siger Michael Bhutho.

Akkurat som i et godt ægteskab.

Eller som Okking ville have udtrykt det: Ja... det var så det, et nummer på fem sekunder, der fortæller, at der ikke er flere numre på den nye cd fra Vejle-duoens hånd.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Mia har overtaget læremesters salon: - Jeg vil drive den på min måde

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Optimisme giver venteliste: Højskole vover pelsen med coronafri plan

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Inspiration til ungernes madpakker: Sådan gør du dit barns skolestart sund, sjov og mere bæredygtig

Ugeavisen Vejle

Jeg så Danmarks største slange: Er der ferskvand i nærheden kan det være du også møder den på din vej

Ugeavisen Vejle

Kendt ansigt er ny chef: Team Jensen styrer butik og webshop

Ugeavisen Vejle

Tag på tur i Egtvedpigens kulinariske fodspor: Læs her om syv lokale lækkerier med forbindelse til bronzealderen

Ugeavisen Vejle

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Ugeavisen Vejle

Frisør bytter salon ud med sejlbåd: Familie sætter kurs over Atlanterhavet

Ugeavisen Vejle

Fransk dessertkage med kirsebær

Ugeavisen Vejle

Kom til salmesang på Kirketorvet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort varehus i Sønderbrogade

Ugeavisen Vejle

Ann Malene behandler fra Danmarks - måske - mest idylliske udsigt

Ugeavisen Vejle

Derfor går de med: Erfarne restauratører opgiver deres burgerkæde for at lære vejlenserne at spise socialt

Ugeavisen Vejle

40 mand holder øje med dig: Hammeren falder, når lovgivningen ikke overholdes

Ugeavisen Vejle

Pyrenæerne for en verden uden sklerose: Brian fra Vejle cykler til tops for forskningens skyld

Ugeavisen Vejle

Stadig billetter tilbage: Portvinsfesten er for kendere og nybegyndere

Ugeavisen Vejle

Der må være ens regler for alle

Ugeavisen Vejle

Frisørsalonen på Enghavevej skifter ejer

Ugeavisen Vejle

Lasse Madsen klar med one man show i musikteatret

Ugeavisen Vejle

Kunstner deler kreative tip: Sådan giver du genbrugsguld nyt liv

Ugeavisen Vejle

Gratis tur i et af Vejles ældste huse: Sct Nicolai kirke genoptager rundvisning med guide

Ugeavisen Vejle

Kan' De li' østers?: Gourmetkokke fra Vejle deltager i konkurrence på Rømø om at blive "Årets Østerskok"

Ugeavisen Vejle

Vild med dans: Hip hop forbi biblioteket og lær at danse

Annonce