Annonce
Ugeavisen Vejle

Fik bugt med dræbersnegle - på den naturlige måde

Pindsvin har ikke noget imod dræbersnegle. Foto: Steen Hedrup
- Sidste år fandt jeg én voksen dræbersnegl i min 3500 m2 have. Jeg havde fået så mange medhjælpere både nat og dag, at jeg ikke længere skulle starte og slutte dagen med at dræbe dræbersnegle.

Vejle: Dræbersnegl, iberisk skovsnegl eller Arion vulgaris – ”kært” barn har mange navne.

Siden 1991 har denne snegl gjort livet surt for mange haveejere. Det har gjort det vanskeligt at dyrke mange forskellige grøntsager. De kunne invadere bede i hundredtal og gøre maden uspiselig. De kunne sprede bakterier, fordi de som mange sneglearter gerne åd dyregødning og bragte det videre. Siden er antallet af dræbersnegle gået op og ned alt efter sommerens vejr.

Der er blevet brugt mange timer, penge, opfindsomhed og gift på at komme disse snegle til livs. De har være efterstræbt lige fra den første dag de overskred grænsen til vores hellige haver. At de har overlevet vores bedste/værste forsøg på at udrydde dem, viser at de er meget tilpasningsdygtige. De skal nok overleve og blomstre op hist og her, hvor vi og andre af deres nye naturlige fjender ikke kan nå dem.

Annonce

Når organismer pludselig optræder i store antal og erobrer nye territorier, hvor der ikke optræder naturlige fjender/rovdyr, kan bestandene udvikle sig uhæmmet i kortere eller længere tid. Men når antallet af en art stiger til et vist antal, kan der opstå dødelige sygdomme eller nogle rovdyr opdager, at der er et fødeemne, som er let tilgængeligt, og som i nogen grad kan opfylde en del af næringsbehovet. Således også med dræbersneglen.

Den naturlige bekæmpelse

For omkring 15 år siden blev min have invaderet af dræbersnegle i en sådan grad, at det er vanskeligt at beskrive. Jeg ønskede ikke at bruge gift, så jeg måtte forsøge mig med forskellige metoder, men jeg fandt ud af at den bedste metode var at klippe dem over med en saks og lade dem ligge tilbage på plænen og i bedene. Dengang kunne jeg på de ”bedste dage” om morgenen klippe 800 individer og det samme om aftenen. Antallet varierede selvfølgelig og var da også faldende i de efterfølgende år.

Jeg oplevede engang i mellem at de snegle, jeg havde klippet over om aftenen var forsvundet næste morgen. Det viste sig, at jeg havde fået en ven i mine bestræbelser på at komme dræbersneglene til livs. Pindsvinet i haven var begyndt at æde de døde snegle, som jeg havde efterladt. Efter et par år begyndte også et par solsorte at æde de overklippede snegle – endnu en fælle havde vist sig.

Solsorten hjælper også til i kampen mod dræbersneglene. Foto Steen Hedrup

Nu begyndte det at gå stærkt. Om natten begyndte pindsvinene selv at slå snegle ihjel og æde dem og om dagen overtog solsorten arbejdet fra natholdet. Solsortene skulle dog have sneglene afslimet i sand eller græs, men så blev især de mellemstore dræbersnegle ædt med vellyst.


Lige nu kan jeg glæde mig over, at den naturlige bekæmpelse af urtehavens skræk har virket – og tak for det

Steen Hedrup, naturvejleder


Sidste år fandt jeg én voksen dræbersnegl i min 3500 m2 have. Jeg havde fået så mange medhjælpere både nat og dag, at jeg ikke længere skulle starte og slutte dagen med at dræbe dræbersnegle.

Det eneste jeg kan være nervøs for er, om succesen er for stor, så dræbersneglene uddør i en årrække, og så vender tilbage til en have, hvor en ny generation af mulige dræbersneglerovdyr har glemt deres forfædres bedrifter. Men lige nu kan jeg glæde mig over, at den naturlige bekæmpelse af urtehavens skræk har virket – og tak for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce