Annonce
Ugeavisen Vejle

Fra dør til dør: Bjarne kunne ikke lade være

Bjarne R. Rask har åbnet dørene til sit fotoalbum, der indeholder minimum 500 af Vejles døre. De mange døre kan ses via hans Facebookside. Foto: Lars Saugbjerg
Et fotoprojekt greb om sig. Bjarne R. Rask har fotograferet hundredvis af Vejles døre.

Vejle: - Udpluk af Vejles smukke døre, fanget på min færden. Klar til at åbne mod det større, ude i den vide verden.

Med et digt beskriver Bjarne R. Rask fra Vejle sit fotoprojekt, hvor han har fotograferet en lang række døre i byen. Omkring 500 døre fra Vejle har han foreviget, døre i mange afskygninger, velpolerede, majestætiske, farverige, grå, faldefærdige, åbne og lukkede.

- Der er et eller andet med de døre. Jeg kan ikke lade være.

Annonce

Det hele begyndte ved lidt af en tilfældighed, da Bjarne R. Rask for et par år siden kom forbi en dør, der udstrålede noget særligt.

- Den så bare fed ud.

Og så kom han forbi en anden dør, og den så også fed ud. Og så kom han forbi en tredje dør...

- Det blev til et projekt for mig. Der gik sport i det, jeg opsøgte dørene, og efterhånden fik jeg en hel samling på mobiltelefonen, fortæller 56-årige Bjarne R. Rask, der til daglig er musikbooker i Bygningen.

Tre vigtige døre

Antallet af døre var ikke det vigtigste for fotografen, men hans fotoprojekt kom i mål ved juletid.

- Jeg har hele tiden tænkt, at projektet skulle stoppe, når jeg havde taget et billede af Bygningens hovedindgang - efter stedets ombygning. Jeg manglede også et foto fra det gamle rådhus - og porten ved Den Smidtske Gård. Nu har jeg dem, men - om det stopper? Altså hvis jeg ser en spændende dør...

Nogle af dørene i albummet skal i øvrigt omfotograferes, mener Bjarne R. Rask, så vinkler og lys bliver ensrettet.

Annonce

Bag dørene

Det har til tider være grænseoverskridende at fotografere dørene. Folk har kigget ud bag gardinerne, undret sig og observeret den lidt forlegne fotograf hoppe på cyklen og skynde sig videre. Men han er aldrig blevet antastet.

- Jeg har haft en forsvarstale klar i hovedet, men aldrig haft brug for den, griner Bjarne R. Rask.

For fotografen taler dørene også et metaforisk sprog. Fantasien kører, hvad gemmer sig bag dørene, hvilket liv åbner de op for og hvem skjuler sig bag dem.

- Det digter jeg mig til. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad foregår der derinde? Hvad er det for nogle mennesker? Indrømmet; det er også tanker affødt af egen utilstrækkelighed. Lever jeg på en forkert måde? - nu bliver det personligt - for det handler også om misundelse af forestillingen om andres liv. Jeg ved da godt, at folk har deres eget "lort", at folk kaster med potter og pander, men alligevel kan man bilde sig selv en masse ind.

Naboens græs er altid grønnere, og lader man tankerne flyde, kan de blive ubehagelige.

- Det kan være ensomheds-tanker. Jeg cyklede forbi en have, hvor der var familiefest og glade dage - noget, der ikke er en del af mit liv. Jeg skulle bare hjem til mine to katte.

Annonce

Næste projekt

Bjarne R. Rask har ingen planer om at udgive en bog eller plakat med dørene, men lader - nå ja - en dør stå på klem. Og Vejle Stadsarkiv får tilbudt filerne, så vores efterkommere også kan nyde godt af motiverne.

Hvad er dit næste fotoprojekt?

- Jeg ser jo motiver i alt. En ko, en traktor, graffiti. Jeg kan ikke lade være med at tage billeder, men jeg er begyndt at fokusere lidt på postkasser. De taler jo også deres eget sprog, de signalerer noget. Men det er en helt anden historie...

Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask
Foto: Bjarne R. Rask

Bjarnes digt om sin færden

Går ad nattens tomme gader, i ly af stjernehimlens tag. Tænker langs de mørke facader, hvilke liv, der leves bag?

Uskrevne digte, sange og plader, gemt i tapeter, lag for lag. Væg til væg tæpper af kladder, aldrig kommet for en dag.

Eventyr om engle og hystader, men æggende bryst og bag. Efterladende ungkarlekaskader, med uforettet sag...

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny salon i Grejs: Jannie åbner Klippehjørnet Grejs

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Klar til touren: Oste på den store klinge

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Forandringens vinde blæser i Grejsdalen: Salon vil fokusere meget mere på parykker

Ugeavisen Vejle

Her triller bolden for gode venskaber: Vejle FC gav Sana og Bana en varm velkomst

Ugeavisen Vejle

Wæthæl bag hyttetur: Motion og hygge

Ugeavisen Vejle

Anne Dittes dramatiske penselstrøg:  Har ikke noget imod at blotte sig for at få det rigtige frem i kunsten

Ugeavisen Vejle

Gratis tilbud til alle: Sommer i Økolariet

Ugeavisen Vejle

Tager til Island for børnenes skyld

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Og vinderen er...

Ugeavisen Vejle

Niels skal være guvernør

Ugeavisen Vejle

City Vejle: Det er perfekt branding

Ugeavisen Vejle

Ny sammenslutning i Vejle vil tale børnenes og de unges sag

Ugeavisen Vejle

FestiVejle: Heksen overlever et år mere, mød hende på Rådhustorvet

Ugeavisen Vejle

Sådan får dit barn en aktiv sommer i Vejle

Ugeavisen Vejle

Stuur, stuur nummer i Vissingsgade

Ugeavisen Vejle

Italiensk frokost og farverige cocktails: Hyggelig indvielse af ny cocktailbar

Ugeavisen Vejle

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Ugeavisen Vejle

Sommerferien begynder på biblioteket: Mød en kendt YouTuber

Ugeavisen Vejle

Musical i Vejle: Morten med i Midt om Natten

Ugeavisen Vejle

Gentagne oversvømmelser: Sportsfiskernes klubhus skal rives ned og bygges igen

Ugeavisen Vejle

Vejle skal have grønne busser: Vil reducere CO2-udledningen med 75 procent

Ugeavisen Vejle

Test af Kia Sorento: Skal man vælge plug-in hybrid eller diesel

Ugeavisen Vejle

Populær podcast: Nu som show i Vejle Musikteater

Annonce