Annonce
Ugeavisen Vejle

Fremtidens Vejle er Bylaboratoriets bud på en grøn fremtid i Vejle Kommune

En af de nye udstillinger i Bylaboratoriet er "Design med naturen", som sætter fokus på natur og dyr i byen. Bylaboratoriets gæster kan også være med til at designe og udvikle grønne byer ved hjælp af Lego-klodser. Foto: Bylaboratoriet
"Fremtidens Vejle" hedder en udstilling hos Bylaboratoriet, der med Lego-klodser og 3D-studier viser hvordan man gennem design og udvikling kan skabe grønnere byer i Vejle Kommune.
Annonce

Vejle: I vinterferien giver Bylaboratoriet ved hjælp af 3D-studier med effekter som i computerspil og modeller bygget op af Lego-klodser deres bud på "Fremtidens Vejle".

Bylaboratoriet ligger forlængelse af Økolariet i Kirkegade.

I "Fremtidens Vejle" kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i bymodeller, 3D-studiet, se film og bygge by af Lego-klodser - og det er helt gratis at lægge vejen forbi. Og det er der en mening med, forklarer formand for Teknisk Udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen.

- Det er vigtigt, at man let kan følge med i og bidrage til udviklingen af Vejle kommune. I Bylaboratoriet har vi mulighed for at vise tegninger, film og modeller af nogle af alle de spændende byudviklingsidéer og -projekter, der er undervejs. Man kan også blive klogere på de nye byvisioner for Give og Børkop området - eller tage et kig i den nye boligpolitik og den nye biodiversitetsplan. Der er noget for alle aldre, siger Gerda Haastrup Jørgensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Deltag i byudviklingen

En af de nye attraktioner, som kan opleves i Bylaboratoriet er "Design med naturen". Særudstillingen sætter fokus på natur og dyr i byen. Ved hjælp af Lego-klodser kan besøgende alle dage fra kl. 10-16 selv udvikle og designe grønne byer. Som del af den nye udstilling er den store bymodel over Vejle suppleret med nye bygninger. Ligesom virkelighedens Vejle. De besøgende kan desuden bevæge sig rundt i 3D-studiets virtuelle Vejle.

Bylaboratoriet vil i år danne ramme om flere bysaloner og guidede ture, hvor man kan høre om byudvikling og dele ideer. I forbindelse med åbningen af Bylaboratoriet afprøver Vejle Kommune også frem til august en ny digital platform, hvor man kan komme med idéer eller stille spørgsmål til udvalgte udviklingsprojekter.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce