Annonce
Ugeavisen Vejle

Giv et skulderklap: Find en kandidat til årets frivilligpris

Tak for hjælpen. Hvis corona tillader et solidt håndtryk, vil det blive givet. Ellers må det blive til et fortjent skulderklap. Det er nu, du skal indstille kandidater til frivilligprisen. Arkivfoto

Vejle: Mange arbejder uden at få løn for det. De fortjener et stort skulderklap, og derfor vil Vejle Kommune også i år anerkende de frivilliges indsats ved at uddele en frivilligpris.

Der skal uddeles en pris til en ildsjæl på henholdsvis Voksen- og Seniorområdet.

Så kender du en person, som fortjener ekstra ros for sin indsats på det frivillige sociale område, skal du sende Frivilligrådet dit forslag og skrive, hvorfor personen skal have prisen.

Annonce

Mail din indstilling til Knud Møller, medlem af Frivilligrådet: knudgive@gmail.com

Frivilligrådet skal have dit forslag senest 24. august, hvorefter en arbejdsgruppe gennemgår  indstillingerne. I alt bliver ti personer nomineret, og de endelige vindere findes og kåres fredag 24. september til den årlige frivilligfest.

Udover æren modtager begge prismodtagere et gavekort på 5.000 kroner.

- Frivilligt arbejde har en kæmpe samfundsmæssig betydning og gør en forskel for mange. Derfor er det vigtigt at værdsætte og anerkende den frivillige indsats, så de frivillige også fortsat er motiveret til at gøre en indsats, siger Kenneth Fredslund Petersen, formand for Seniorudvalget, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce