Annonce
Ugeavisen Vejle

God musik, flotte covers og et godt glas vin: Vær med i det nye fællesskab

Vinyl er omdrejningspunktet, tilsat et glas vin, i Vejles nye fællesskab i Spinderihallerne. Arkivfoto: Lars Saugbjerg
Spinderihallernes café danner ramme om et nyt fællesskab - Vin & Vinyl, hvor du kan dyrke musik og nyde et glas vin sammen med andre musikinteresserede.

Vejle: Der er visse ting, som egner sig til at blive kombineret, ting, som går hånd i hånd: Øl og flæskesteg, sovs og kartofler, sommer og sandaler.

I Spinderihallerne i Vejle byder man nu velkommen til et nyt fællesskab, der hedder Vin & Vinyl.

Kort fortalt handler det om at nyde musik og et godt glas vin.

Annonce

I årevis har interessen for lp'er været stigende. De gamle sorte skiver er støvet af, og der bliver investeret i nye. Væk med streaming. Der er igen plads til fordybelse i både lyd og spændende covers.

Én gang om måneden

Spinderihallernes café danner ramme om Vin & Vinyl.


Vi vil også invitere pladekendere, musikere og entusiaster, der har lyst til at dele deres historier med os

Spinderihallerne


- Vi sætter hver gang et tema og indleder med en fortælling og en plade eller to, hvorefter der er frit slag til at komme med musikalske indslag på vores retro-anlæg. Vi vil også invitere pladekendere, musikere og entusiaster, der har lyst til at dele deres historier med os. Hvordan er musikken med til at forme vores liv? Hvordan har pladecoverets design udviklet sig over årene – og været med til at forme vores kultur? Hvorfor har vinylpladen fået en renæssance? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil sætte til debat, lyder det i en pressemeddelelse fra Spinderihallerne.


Du må gerne selv medbringe dine favoritplader - og du må gerne dele historierne om de musikalske oplevelser, der ligger bag

Spinderihallerne


Vin & Vinyl handler om at mødes - og dele sin musikinteresse med andre. Illustration: Spinderihallerne

Foreløbig er der Vin & Vinyl én gang om måneden, første gang 17. juni klokken 19 til 21. Det er gratis at deltage, men man betaler for vin og andre drikkevarer.

På grund af corona-restriktioner er der tilmelding via Spinderihallernes hjemmeside.

Din vært

Pladevender og vin-udskænker Karim Pedersen er din vært til Vin & Vinyl. Han har en dyb kærlighed til musikken og arbejder til daglig på Brandbjerg Højskole, hvor han er med til at arrangere alt fra korte musikkurser til lange ophold for unge højskoleelever fra hele verden.

Karim Pedersen er også forfatter og har tidligere arbejdet som journalist med fokus på videnskab og teknik. Han har afholdt plademesser og musikaftener i både Danmark og Tyskland.

Datoer:

Torsdag 19. august

Torsdag 16. september

Torsdag 14. oktober

Torsdag 11. november

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny sammenslutning i Vejle vil tale børnenes og de unges sag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

FestiVejle: Heksen overlever et år mere, mød hende på Rådhustorvet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Sådan får dit barn en aktiv sommer i Vejle

Ugeavisen Vejle

Stuur, stuur nummer i Vissingsgade

Ugeavisen Vejle

Italiensk frokost og farverige cocktails: Hyggelig indvielse af ny cocktailbar

Ugeavisen Vejle

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Ugeavisen Vejle

Sommerferien begynder på biblioteket: Mød en kendt YouTuber

Ugeavisen Vejle

Musical i Vejle: Morten med i Midt om Natten

Ugeavisen Vejle

Gentagne oversvømmelser: Sportsfiskernes klubhus skal rives ned og bygges igen

Ugeavisen Vejle

Vejle skal have grønne busser: Vil reducere CO2-udledningen med 75 procent

Ugeavisen Vejle

Test af Kia Sorento: Skal man vælge plug-in hybrid eller diesel

Ugeavisen Vejle

Populær podcast: Nu som show i Vejle Musikteater

Ugeavisen Vejle

Tramp i pedalerne: Voksne skal træne cykelbalance og trafiksikkerhed

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: En barsk og kærlig barndom

Ugeavisen Vejle

Kåret som årets tillidsrepræsentant i Vejle Kommune

Ugeavisen Vejle

Kun fantasien sætter grænser på kunstnerisk Summer Camp

Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Ugeavisen Vejle

Nancy kan ikke lade være med at skrive: Har netop udgivet nye bøger i sin fantasy-serie

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Byens gamle hospital

Ugeavisen Vejle

Se billederne: Revyen i Skyttehuset svirper til politikerne

Ugeavisen Vejle

Navne: EDC Erhverv ansætter Arne Kristensen som partner

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Og vinderen er...

Ugeavisen Vejle

Teaterfest i Skyttehushaven: Shakes lover kærlighed til alle

Annonce