Annonce
Ugeavisen Vejle

Hør sprogblomsterne blomstre

Ugens anbefaling
Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur eller musik i Ugeavisen Vejle Weekend. I denne uge anbefaler sprogformidler Paul Brasso ”Kaptajn Haddocks Ordbog” med en underholdende rundtur i tegneserieverdenens eder, forbandelser og fornærmelser.
Annonce

Bøger:  Filmens verden beriger sproget og giver os nye talemåder. Mange kan fyndord fra Matador eller Egon Olsens bande-tirader af forbandelser af skidesprællere og andet skidtfolk.

Tegneserierne, der også skaber deres egne universer, sprudler ligeledes med et farverigt, beskrivende ordforråd. Anders And og hans nevøer er så mange gange rejst til Langtbortistan, at ordet er gået ind i det danske sprog, og naturligvis skal den evigt uheldige tegneserieand bo på den tvetydige Paradisæblevej. Sådan én har vi faktisk fået i virkeligheden ved det gamle hovedstadsgrønttorv i Valby.

Danske manuskriptforfattere giver los, og oversættere kommer på hårdt arbejde, når de skal fange tvetydigheder i originalsprog og have fantasi til at ramme tonen med et frodigt dansk.

Annonce

Sprogligt liv på dansk

En af de hårdeste prøver må være at give Kaptajn Haddock sprogligt liv på dansk. Figuren fra Tintin-tegneserien har som søulk fra de syv have været verden rundt at indsnuse og fostre så mange bandeord, eder og fantasifulde fornærmelser, at det har givet inspiration til en letlæst, inspirerende og rigt illustreret ordbog.

Forfatteren bag den både seriøse og stærkt underholdende ”Kaptajn Haddocks Ordbog” er såmænd Kristian Bang Foss, der selv er populær forfatter, senest til ”Frank Vender Hjem”, hvor han i dejligt nutidigt og ligefremt dansk spidder vor hverdag. Selv har han nævnt Tintin som sin favoritlitteratur mellem Johannes V. Jensen og Ernest Hemingway.

Forfattere har noget med ord. Kristian Bang Foss sprudler med sit sprog, når har skriver samtidsromaner, men at han også fascineres af tegneseriens enkelthed og korte præcise sprog dokumenteres af, at Tintin-figurens leksikale vokabular naturligvis får undertitlen ”Fra afholdsamøbe til åndsbolle”.

Annonce

Skønhed i vreden

Badedyr, balkanbonde, bankohjerne og natpotte lyder præcise betegnelser på personer med mindre heldige egenskaber. Ja, og en afholdsamøbe – det må jo være det modsatte af vor farvelige lettere alkoholiserede hovedperson. Kaptajn Haddock vil udefra set nok selv være en lidt kolerisk fyldebøtte, som kunne påkalde sig mange farverige betegnelser, men så argumenterer Kristian Bang Foss, at man godt kan betragte fornærmelser som en af de skønne kunstner: ”Vrede kan rumme skønhed, når den kommer til udtryk i ord. Verdenslitteraturen er fuld af forfattere, der har skrevet om vrede, og nogle af de smukkeste, sjoveste og mest originale sproglige passager drives af kaptajn Haddocks tindrende vrede”.

Vi tilgiver, at vreden er en inspirerende kraft, og alkoholen fremkaldervæske for sprogets blomster i sprogværket, der indirekte kan den læses som en sprogmands hyldest til Niels Søndergaard, der genoversatte Tintin og behændigt lader Kaptajn Haddock fornærme og være politisk ukorrekt på en så fantasifuld måde, at de krænkelsesparate ikke reagerer.

En kødkræmmer er en slavehandler, lyder det logisk fra oversætteren, der genfinder gamle ord som kæltring om slyngler, eller nidding om skurk – mens en kødpande nok er en person, der ikke besidder de ypperste åndsevner og en luskefis næppe har reelle hensigter. Sådanne møder vor kaptajn mange af.

I dag er det sikkert ikke politisk korrekt at titulere en beduin nougatnomade, mens man sikkert kan få lov til at kalde en lidt for ubefaren skibsfører for operetteadmiral, og en pyromaddike er en blegfed person. Haddock skelner ikke mellem kulører, men formærmer alle over én kam.

Kristian Bang Foss udfolder glæden over sprogets variation, men dykker samtidig ned bag nogle af udtrykkene og blotlægger deres historie. Der sniger sig også lidt leksikal viden med, når Haddock taler om bilbøller eller beduinbøller. Vort ord om utilpassede flokbavianer/lidet hensynsfulde herrer, bøller, stammer fra Bøllemosen ved det nydelige Skodsborg, hvor en bande, bøllesjakket, holdt til for 140 år siden og gjorde sig uheldigt nok bemærket til at glide ind i sproget, fastslår forfatteren.

Kristian Bang Foss klæder som skønlitterær forfatter os på til at se samfundet i dag. Som finurlig fagbogsforfatter klæder han os sprogligt på til at beskrive samfundet. Ja, og så er i ”Kaptajn Haddocks Ordbog” en sprogspasser en, der ikke behersker sit modersmål. Men det er ingen af os jo med ordbogen ved hånden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce