Annonce
Ugeavisen Vejle

Hallen brændte ned: Et stort stævne opstod

I weekenden mødes børn og unge til et nyt stævne i en ny hal. Arkivfoto: Morten Stricker
I weekenden fyldes Petersmindehallen med unge fodboldspillere. Det nye, store fodboldstævne er afledt af den nye hal, som opstod på ruinerne af den hal, der brændte ned.
Annonce

Vejle: Kokken 08.30 på lørdag lyder fløjten for første gang, og så sparkes der til bolden helt frem til søndag sidst på eftermiddagen.

80 hold. 165 kampe. Og spillerne er fra U6 og op til U12.

Lørdag og søndag finder en nyhed nemlig sted i Petersmindehallen. Middelfart Sparekasse Hover Cup hedder den nyhed, og nok har der gennem tiderne været mange fodbolstævner i Petersmindehallen på Uhrhøj, men det bliver det første store stævne siden den helt nye hal stod klar i maj her i år.

- Det er et stævne, der er udsprunget af, at vi fik den nye hal efter den gamle brændte ned til grunden. Det er blevet nogle nye og meget forbedrede lokaler i forhold til den gamle hal, og det satte nogle tanker igang hos nogle af os fodboldforældre. Kunne vi ikke lave et stævne? Det kunne vi, og der er en rigtig stor opbakning til stævnet fra alle, lige fra sponsorerer til den frivillige arbejdskraft, der skal bruges til så stort et stævne. Der er over 50 frivillige, som hjælper til i løbet af weekenden, forklarer Martin Rasmussen, der er med i styregruppen bag det nye stævne.

For første gang skal hallen i Petersmindehallen lægge gulv til et stort fodboldstævne. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Et levende sted

Så hallen rejste sig som en slags Fugl Fønix, og derfor er der altså et stort stævne nu i den kommende weekend.

- Der er noget specielt over indendørs fodboldstævner. Der er en stemning, som er anderledes og med mere energi end udendørsstævner, siger han, og forklarer, at Uhrhøjbeboerne i den grad har taget den nye hal til sig.

- Det er blevet et rigtigt fedt sted, og det mærker man også på den tilstrømning, der er til hallen. Der er altid mennesker derinde. Det er et meget levende sted, siger Martin Rasmussen.

Annonce

Ikke sidste gang

Det er første gang Middelfart Sparekasse Hover Cup finder sted, men det er bestemt ikke planen, at det er sidste gang.

- Nej, det er skal gerne være første gang i en tradition. Juletid og fodboldstævner hører på sin vis bare godt sammen, og det kan vi også mærke. Vi glæder os meget til at fylde hallen med de unge fodboldspillere og alle deres forældre, lyder det fra Martin Rasmussen, der selv er fodboldspiller.

Bare ikke i den kommende weekend. Der er han far til en søn, der selv skal spille.

Man er meget velkommen til at kigge forbi den nye hal på Uhrhøj. Der er kampe både lørdag og søndag med start klokken 8.30 og frem til aftensmadstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Ugeavisen Vejle

Et tæppe til de hjemløse

Annonce