Annonce
Ugeavisen Vejle

Her er tøjet en Tendens by Brøndum

- Jeg oplever, at kunderne bliver yngre og yngre; jeg tror det hænger sammen med, at mange yngre kvinder i dag følger de forskellige bloggere inden for modebranchen, siger Camilla Brøndum Kronborg. Foto: Flemmig Larsen

Camilla Brøndum Kronborg, indehaver af Tendens by Brøndum, sælger modetøj til den kvalitetsbevidste kvinde.

Annonce

Vejle: "Det handler om at finde en niche og tro på sig selv".

Sådan siger Camilla Brøndum, indehaver af Tendens by Brøndum". De seneste 11 år har hun med stor dygtighed drevet modeforretning i Nørregade 10.

På et tidspunkt stod den modebevidste kvinde i spidsen for to butikker, Frk. Brøndum i Vissingsgade og Tendens i Nørregade, som i dag er blevet til Tendens by Brøndum.

- Kunderne var de samme; jeg oplevede at vi løb mellem de to butikker med tøj på armen. Og da butikken i Vissingsgade var for lille, besluttede jeg mig for at satse på butikken i Nørregade, fortæller Camilla Brøndum Kronborg, der i dag har fem ansatte og forhandler på både internationale og danske brands.

Derfor spænder kundekredsen hos Tendens by Brøndum også bredt.

- Jeg oplever, at kunderne bliver yngre og yngre; jeg tror det hænger sammen med, at mange yngre kvinder i dag følger de forskellige bloggere inden for modebranchen. Kvinderne er i hvert fald blevet mere bevidste om både de forskellige snit og især kvalitet, siger Camilla Brøndum Kronborg, der finder tøjet på modemesser i ind- og udland.

- Jeg kan godt lide, at man ikke finder det tøj, man køber hos mig, andre steder, siger hun.

Annonce

Beundrer sin mor

Hvad var din barndomsdrøm?

- Det var at blive selvstændig; det var min mor. Og jeg kan hunske, at jeg allerede som helt ung så op til hende, blandt andet fordi, hun var selvstændig.

Hvem eller hvad er du fan af ?

- Jeg kan godt lide den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari, der blandt andet har udgivet "En kort historie om menneskeheden" og "21 ting, du bør vide om det 21. århundrede". Og så kan jeg også godt lide det, Christiane Schaumburg-Müller står for.

Hvad ved dine kunder ikke om dig?

- Der er ikke så mange der ved, at jeg har jagttegn og går på jagt. Heller ikke, at jeg er tidligere hestepige; men som indehaver af en modeforretningen i 10 år med mange trofaste kunder, tror jeg ellers, at kunderne ved det meste.

Hvad er du mest glad for hos dig selv?

- Jeg ser mig selv som en åben og fordomsfri person, der kan tale med alle; det kommer man langt med.

Annonce

Den spanske forbindelse

Hvis du skulle flytte til et andet land, hvilken et skulle det så være?

- Mallorca. Her kommer jeg meget sammen med familien; både for at slappe af og lave ingenting og for at gå på jagt. Det er en fantastisk ø, og så smager spansk mad og vin bare godt.

Hvis du skulle give dit 15-årige jeg et godt råd, hvordan skulle det så lyde?

- "Enjoy the ride" og stol på dig selv; det er der ikke så mange der gør, fordi det er vigtigt for dem, hvad deres omgivelser mener. Sådan skal man ikke tænke.

Hvis du fik 10 millioner kroner i hånden, hvad skulle de så bruges på?

- Så ville tænke på Kræftens Bekæmpelse. Men der skulle helt sikkert også skrues op for feriebudgettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce