Annonce
Ugeavisen Vejle

Herreræs for Rossel i det sydfranske

Vejlenseren Kevin Rossel viste hæsblæsende racerløb i Sydfrankrig i weekenden. PR-foto
Den fik på alle tangenter, da vejlenseren Kevin Rossel for alvor meldte sig ind i Super Trofeo med to topplaceringer.

Vejle/Sydfrankrig: Det var ikke kun i Danmark, at termometeret steg i denne weekend, hvor vejlenseren Kevin Rossel  var med til at gøre Super Trofeo til en hed oplevelse.

Den navnkundige Paul Ricard-bane i Sydfrankrig blev skueplads for ekstremt underholdende racerløb, hvor Kevin Rossel sammen med kollegaen Jonathan Cecotto sluttede de to løb som henholdsvis nummer to og fire. Begge dage kostede dog en tidsstraf, hvilket betød, at den stærke duo mistede en podieplads.

En fed omgang ræs

- Det var en fed omgang herreræs, som var vildt sjovt at være med i. Jeg synes faktisk, at vi havde fortjent endnu mere, for vi kommer med masser af fart, og det virker lidt vilkårligt, hvem der får straffene, og hvem der slipper lidt nådigt. Det er bare sådan nogle gange, og vi fokuserer på alt det, som vi gjorde godt. Vi kommer herfra med en masse gode point til mesterskabet, og vi fik os selv tilbage på banen og ind i kampen om de sjove placeringer, fortæller en tilfreds Kevin Rossel efter en hæsblæsende weekend, hvor han selv sad i bilen, da det sidste løb skulle afgøres.

- Vi kommer herfra med en meget bedre fornemmelse end på Monza, og nu kender jeg også bilen og teamet meget mere. Det ligner noget, vi kan blive ved med at bygge på. Jeg kan se, at Cecotto også er vanvittig hurtig derude, specielt i lørdagens løb, men vi matcher ham faktisk pænt på farten, og det er fedt at se. Vi har fået hentet meget af det tabte, og der venter mange spændende løbsweekender, så der kan ske utroligt meget. Det så vi også i dag, hvor der er nogle, der panikker lidt, så der bliver byttet rundt på flere placeringer, og det er lige der, vi skal holde hovedet koldt. Det lykkedes godt, og vores indsats er absolut godkendt i den her weekend, siger Kevin Rossel, der næste weekend indtager de danske baner i Super GT på Ring Djursland, inden det i weekenden 18. til 20. juni går løs på hollandske Zandvoort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce