Annonce
Ugeavisen Vejle

Hoteller i bøn til lokale virksomheder: Bliv hjemme med os

Maria Stilund Sommer fra MeetingVejle er klar på at få vist de lokale virksomheder, at de ikke behøver at tage uden for kommunen for at holde møder og konferencer. Foto: Kate Pommer
Ni lokale virksomheder er gået sammen med Vejle Kommune om en stor sommerkampagne, der skal få virksomhederne til at holde møder og konferencer i lokalområdet.
Annonce

Vejle: At rejse er at leve, sagde den verdenskendte eventyrforfatter H. C. Andersen. Udsagnet gælder formentlig stadig, men det betyder ikke, at vi alle sammen skal drage langt væk, så snart vi kan. Selvom en tur til nordtysk skov eller et sjællandsk konferencehotel måske kan virke tillokkende for nogle, så har dit lokale hotel en bøn til både private, men også erhvervslivet: Bliv hjemme i kommunen.

Opfordringen kommer fra ni lokale aktører, der er er gået sammen om en sommerkampagne, der skal vise de lokale virksomheder, at de sagtens kan blive hjemme i Vejle Kommune, når medarbejderne skal have ny inspiration i jobbet eller udvikle nye koncepter på møder eller konferencer. De ni virksomheder er en del af det kommunalt støttede MeetingVejle, der skal fremme erhvervsturisme.

Sammen med de ni virksomheder står tovholder hos MeetingVejle, Maria Stilund Sommer, der, sammen med sine kolleger, har lagt de små grå i blød for at booste en nedlukningsramt erhvervsturisme i kommunen.

- Vi har alle sammen været meget hjemme, nu må vi komme lidt ud igen. Snart må vi være 500 mennesker sammen, og det kan virke angstprovokerende for nogle. Her skal vi så vise folk, at der sker i professionelle og trygge hænder på hotellerne. Nærværet er lige her. Man behøver ikke at rejse langt væk for at få de gode møder og oplevelser, siger hun.

Skal der tænkes nye idéer, kan lysten til nye omgivelser langt væk være tiltrækkende, men det er slet ikke nødvendigt, er kampagnens budskab, der også påpeger, at "Der er steder, hvor du måske ikke har været længe – eller måske aldrig har været. Selvom de ligger lige rundt om hjørnet.”

Annonce

Ikke kun konkurrenter

De ni aktører er umiddelbart konkurrenter, men har i flere år samarbejdet om ehvervsturisme og også gerne sendt gæster til hinanden, hvis de ikke selv har haft plads. Og det er ret unikt.

- Heldigvis synes de her virksomheder, at samarbejdet og at løfte i flok er vigtigere end konkurrencen, og det er da også et meget rarere miljø for gæsterne, siger Maria Stilund Sommer.


Nærværet er lige her. Man behøver ikke at rejse langt væk for at få de gode møder og oplevelser.

Maria Stilund Sommer


Nu har de fået også øjnene op for nødvendigheden af at stå endnu tættere sammen for igen at få kroner i kassen, efter coronakrisens indtog.

Hver aktør betaler 25.000 kroner om året for at være med i MeetingVejle, og Vejle Kommune har skudt 200.000 kroner i denne kampagne, der skal fremme erhvervsturismen.

Sommerkampagnen vil blive annonceret i lokale medier, på sociale medier og være synligt i byrummet og også have fokus på, hvilke mad- og kulturoplevelser, som møde- konferencegæsterne ellers kan få.

Hvem er med?

Vejle Center Hotel

Har selskabs- og konferencelokaler med plads til op til 150 personer med mulighed for overnatning i 135 dobbeltværelser.

Vingsted Hotel & Konferencecenter

Har plads til møder, kongresser, konferencer, messer og udstillinge  mellem 10 og 1500 deltagere.

Scandic Jacob gade

Har ni mødelokaler og konferencerum, der kan rumme mellem 2 og 1100 deltagere.

Cabinn Vejle

Har mødefaciliteter til mindre møder med mulighed for overnatning i de 156 værelser.

Hotel Vejlefjord

17 møde- og plenumlokaler med plads til op til 240 personer og mulighed for overnatning i de 116  værelser.

DGI Huset Vejle

Har et stort udvalg af mødelokaler fra 5 til 170 deltagere Spektrum rummer f.eks. 2.800 deltagere på stolerækker eller tribunepladser, 2.000 deltagere ved langborde, 1.500 med skolebordsopstilling og 1.300 til fest.

Best Western Torvehallerne

Har 12 mødelokaler med plads til mellem 20 og 500 personer og mulighed for overnatning i de 400 værelser.

Munkebjerg Hotel

Har 20 mødelokaler, 14 gruppelokaler og Munkebjergsalen, der kan rumme 720 konferencedeltagere md mulighed for overnatning.

Vejle Musikteater

Møder og konferencer kan kombineres med oplevelser i musikteateret, der også er med i MeetingVejle og Sommerkampagnen.

MeetingVejle

Tovholder på kampagnen og en del af Vejle Kommune.

Læs mere om kampagnen på meetingvejle.dk.

- Vi har lagt hele markedsføringen om, og det har da også krævet, at man har kunnet omstille sig og tænke kreativt, siger Maria Stilund Sommer.

Sommerkampagnen er blevet skudt i gang den 15. juni og varer frem til begyndelsen af juli, hvor den holder en pause, inden den begynder igen i august med mulighed for at blive foldet ud på nationalt plan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce