Annonce
Ugeavisen Vejle

Hover Sogns kirker er åbne hver dag: Vi er her stadig

Selv om tidens skyer kan forekomme tunge, forsøger Hover Kirke at tilpasse sig coronabegrænsningerne og alligevel have et tilbud til kirkegængerne. Blandt andet er kirkerne i Hover og Grejsdalen fortsat åbne hver dag. Arkivfoto: Leif Baun

Hover: - Vi er her stadig.

Sådan lyder det fra Hover Sogn med kirker i Hover og Grejsdalen.

Kordegn Kirsten Hovmøller oplyser, at kirkerne fortsat er åbne hver dag fra klokken 8 til 16 for maksimalt fem personer ad gangen. At der holdes korte gudstjenester uden fællessang. Der kan være 10 personer, men flere hvis man er fra samme husstand. Derfor skal man tilmelde sig til gudstjeneste på hjemmesiden www.hover-grejsdal-kirker.dk

Man er velkommen til at kontakte kirken, hvis man har brug for en telefonven.

Alle øvrige aktiviteter er aflyst indtil videre. I mellemtiden forsøger kirken med corona-rigtige tiltag.

- Gudstjenesterne bliver optaget, og lagt på kirkens hjemmeside og Facebook, så de bliver tilgængelige for alle. Vi markerer kyndelmisse og fastelavn med ”løb” på Grejsdal Kirkegård og konkurrencer på kirkens Facebook-side. Som kirke må der tænkes i alternative baner, så vi kan vise tilstedeværelse i en svær tid, som er udfordrende for os alle, siger Kirsten Hovmøller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce