Annonce
Ugeavisen Vejle

Idrætsskader: Fysioterapeuter åbner gratis skadestue

Til højre fysioterapeut Martin Lauridsen, der kan se tilbage på en god opstart for Motus Fit. Motus betyder bevægelse på latin. Til venstre er det Henrik Søndergaard, der står for fitnesscenterets samarbejde med Ældresagen. Foto: Lars Saugbjerg
Er du kommet til skade ved idræt? Motus Fit på Damhaven åbner 17. februar en idrætsskadestue, hvor du kan få gratis hjælp. Fitnesscenteret har også indgået et samarbejde med Ældresagen.
Annonce

Vejle: Motion er godt. Desværre er der en vis risiko for at komme til skade, når man rejser sig fra sofaen. Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at du får en hurtig og korrekt behandling af din sportsskade. Det kan være afgørende for, at du kommer tilbage til din sport uden unødvendig tid på sidelinjen.

Fysioterapeuterne Jakob Nees og Martin Lauridsen, der i november slog dørene op for fitnesscenteret Motus Fit på Damhaven, er nu klar med et nyt tiltag: En idrætsskadestue.

- Mange dyrker jo idræt i weekenderne, og er man kommet til skade, kan man kigge ind til os om mandagen og får en vurdering. Vi undersøger, hvor alvorlig skaden er, og man kan eventuelt få lagt en plan for, hvordan man kommer hurtigt tilbage på banen, fortæller Martin Lauridsen.

Idrætsskadestuen åbner 17. februar klokken 15 til 17. Herefter tilbyder Motus Fit gratis konsultationer hver mandag.

- I forhold til genoptræning giver vi i samme tidsrum brugerne en chance for at træne gratis; altså lave øvelserne et par mandage. Herefter må man købe et medlemskab. Det nye tiltag giver os en mulighed for at vise huset frem og præsentere vores faglige niveau, siger fysioterapeuten, der understreger, at alle aldersgrupper er velkomne.

- Og det er ligegyldigt, om man dyrker golf, gymnastik eller mountainbike. Vi vurderer skadens omfang inden for alle sportsgrene.

Annonce

Ældresagen

Motus Fit har som noget nyt også indledt et samarbejde med Ældresagen.

- Man bliver aldrig for gammel til at træne. Vores træningstilbud til Ældresagen starter op 7. og 11 februar klokken 9, hvor der vil være en introduktion. Vi vil blandt andet lave et formiddagskoncept, hvor en fysioterapeut træner seniorhold klokken 9 og 9.30. Vores udstyr er meget velegnet i forhold til at træne nogle af de færdigheder, som især ældre har behov for, for eksempel fald-forebyggelse, siger Martin Lauridsen.

For seniorene vil der på holdtræningen, som foregår tirsdag og fredag, være gratis kaffe og morgenbrød.

Er du medlem af Ældresagen, vil et medlemskab hos Motus Fit give mulighed for fri træning hver dag fra klokken 05 til 15.

Annonce

Golf, cykling og fodbold

Motus Fit, der ligger på Damhaven 5D, lige ved siden af Silvan, slog dørene op 8. november 2019. Golf, cykling og fodbold er fokusområderne.

- Vores holdtræning er kommet rigtig godt fra start. Vi har 80 golfspillere, som træner hver uge, fortæller Martin Lauridsen.

Der er informationsaften om golf-træningen 12. februar klokken 19.

- Vi har også to hold cykelryttere, og her er der jo ikke tale om spinning, men forskellige øvelser, der gør ryg og kropsstamme stærkere, fortæller Martin Lauridsen, der tilføjer, at Motus Fit opretter ekstra hold, hvis otte ryttere melder sig til at træne sammen.

Det er fysioterapeuter, der står for træningen. Der er også tilknyttet en cykelekspert, Troels Vinther, der har en professionel karriere med i rygsækken.

Foreløbig er der ét hold, som med fokus på fodbold arbejder med hurtighed og skadesforebyggelse.

- Vores fri træning i centeret var god i november. I december spiste folk julemad, og i januar skulle fedtet brændes af. Det er mit indtryk, at folk, der generelt ikke føler sig tilpas i et fitnesscenter, alligevel passer godt ind her. Vi går måske efter det lidt mere modne, voksne publikum, smiler fysioterapeuten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce