Annonce
Ugeavisen Vejle

Ikke alle er glade: Frisøren er klar med saks og kam, hoteldirektøren venter stadig

Elza Elzina Omic, indehaver af Salon Carmen på Nørretorv, erkender, at det har været nogle hårde måneder. Hun har brugt tiden på at gå lange ture i naturen og vinterbade. Foto: Flemming Larsen
De seneste par måneder har været hårde for Elza Elzina Omic, indehaver af Salon Carmen på Nørretorv. Hun ser frem til igen at skulle møde sine kunder. Hotel-direktør René Aarby Sørensen, Munkebjerg Gruppen, vil gerne have nogle tal på bordet.

Vejle: Jeg tror, jeg kommer til at trække på smilebåndet, for der er helt sikkert mange af mine kunder, der møder op med et ordentligt garn. Og jeg lover også, at lade være med at komme til at grine, hvis nogle af mine kunder har forsøgt at klippe sig selv.

Sådan siger Elza Elzina Omic, indehaver af Salon Carmen på Nørretorv. Hun er en af mange frisører, der i sidste uge glædede sig over regeringens genåbningsplan.

Annonce

En hård tid

Frøken Carmen erkender, at de seneste par måneder har været hårde.

- Det var ikke til at vide, hvornår mine kunder igen kunne tage plads i frisørstolen og få klippet og sat lokkerne. Det har også været hårdt økonomisk, de faste omkostninger har jo været der, men jeg har heldigvis ikke skulle sende ansatte hjem, smiler Elza Elzina Omic.

Her er de vigtigste datoer

6. april: Liberale serviceerhverv åbnes med værnemidler og vi ser ind i en delvis genåbning af skolerne.

13. april: Indkøbscentre, stormagasiner, arkader m.v. med et areal på 15.000 kvm kan genåbne.

21. april: Udendørsservering på caféer og restauranter åbner med coronapas. Her åbnes også for museer, kunsthaller samt biblioteker.

6. maj: Åbnes der for indendørsservering med coronapas. Her åbner også konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter ifølge planen.

21. maj: Tredje fase af kulturlivets genåbning, hvor man åbner resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Desuden åbner man indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo m.v., og legelande, samt daghøjskoler og aftenskoler.

Frisøren har brugt tiden på at gå lange ture i naturen sammen med en god veninde, og på at vinterbade et par ekstra gange eller tre.

- Man tænker helt klart, når man tager et koldt dyp. Nu vil jeg bruge tiden frem til genåbningen på at gøre salonen helt klar, jeg glæder mig bare så meget, siger hun.

Annonce

Vækker skuffelse

Mens Elza Elzina Omic glæder sig over regeringens genåbningsplan, vækker planen andre steder skuffelse.

En af dem, der ikke er begejstret, er René Aarby Sørensen, administrerende direktør for Munkebjerg Gruppen.

René Aarby Sørensen, adm. direktør for Munkebjerg Gruppen, havde forventet, at regeringen havde meldt nogle tal ud. Nu glæder han sig bare til 6. maj, hvor hotellets restauranter igen må holde åbent. Foto: Mette Mørk

- Med genåbningsplanen er regeringen godt på vej til at smadre en hel branchen. I forhold til det, planen nu giver mulighed for, må vi først åbne 6. maj.

- Vi taber lige nu 100.000 kroner om dagen, hvis man tæller alle vores hoteller med. Det betyder, at vi - efter hjælpeparken er trukket fra - har tabt 15 millioner kroner i løbet af de seneste fem måneder, nemlig når vi rammer datoen i maj, siger René Aarby Sørensen.

Han forventer heller ikke, at man kommer op i fulde omdrejninger fra begyndelsen.

- Vi kender hverken til forsamlingsantallet eller afstandskrav. Vi bliver dagligt ringet op af gæster, der planlægger at holde for eksempel konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage. Dem kan vi ikke give noget fornuftigt svar, da vi ikke kan få besked før regerings ekspertudvalg har regnet sig frem til et resultat.

René Aarby Sørensen slår på, at han ikke ønsker at lyde som en sur, gammel mand.

- Nu skal vi se fremad. Vi længes efter en normal hverdag, og på grund af nogle dygtige ejere kan vi også bibeholde vores dygtige medarbejderstab, siger den administrerende direktør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce