Annonce
Ugeavisen Vejle

Imerco slår sine to lejemål sammen i Bryggen og flytter til ny placering

Butikschef Lene Henriksen, Imerco, glæder sig til nye tider hos isenkræmmerkæden. Foto: Flemming Larsen
Direktør i Danmarks største isenkræmmerkæde, Frederik Brønnum, gav tilbage i 2017 ingen garantier. Nu bliver Imerco og Imerco Home til én butik i Bryggen. Isenkræmmer-forretningen får en ny placering.
Annonce

Vejle: 1. marts lukker Imerco Home i citycenteret Bryggen, og dermed får Imerco - ud over deres isenkræmmerbutik i Nørregade - kun en butik i citycenteret.

Siden Danmarks største isenkræmmerkæde tilbage i august 2017 købte konkurrenten Inspiration har der været arbejdet med planerne. Og derfor ville direktør i Imerco, Frederik Brønnum, da heller ikke give garantier om "fredede" butikker i forbindelse med overtagelsen. Kæden er nu i fuld gang med at tilpasse strukturen.

Mens Imerco Home i Bryggen lukker, fortsætter Imerco på den anden side af gangen. Dog ikke i samme lokaler.

Annonce

Holder flyttedag

- Vi har i dag 600 butikskvadratmeter fordelt på de to butikker, Imerco og Imerco Home, i Bryggen.

- De to lejemål opsiger vi nu. Og så flytter vi til en ny placering i Bryggen, hvor vi åbner en butik på samlet 500 butikskvadratmeter. Samtidig indrettes den nye butik efter vores helt nye koncept, siger Ove Timler-Wentzel, salgsdirektør i Imerco.

Det er ikke første gang, Danmarks største isenkræmmerkæde slår Imerco og Imerco Home sammen efter købet af Inspiration.

- Det har vi også gjort tre andre steder: I butikscentrene Field's i København og i Ballerupcentret - og i Hørsholm. Og det har alle steder været en succes, forklarer Ove Timler-Wentzel om beslutningen.

Ifølge salgsdirektøren er man lige nu ved at hyre håndværkere til opgaven med at indrette den nye butik i Vejle.

- Vi holder Imerco i Bryggen åbent frem til vores nye butik er klar. Det regner vi med, at den bliver til sommer, siger Ove Timler-Wentzel.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce