Annonce
Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Ønsker ro efter dødsfald

Arkivfoto: Colourbox

Skal vi være kærester?

Hej – jeg er 15 år og har aldrig haft en kæreste. Det har næsten alle mine venner, derfor føler jeg mig udenfor. Nu prøver en fyr på 16 at hænge ud med mig, og det er tydeligt, han er vild med mig. Det er jeg desværre ikke med ham, for han er altså bare for meget, synes jeg.

Men jeg mærker, at han prøver at blive kæreste med mig. Skal jeg sige ja, selv om jeg ikke rigtigt gider ham, så jeg kan være ligesom de andre og ikke sådan en, ingen dreng gider?

Tine

Kære Tine!

Mærk efter indeni. Hvordan føles tanken om at blive kæreste med en, du intet føler for, nærmere tværtimod? Nej, vel? Lad være – bare fordi du vil være ligesom andre. Det kan blive totalt grænseoverskridende.

Vent i stedet med en kæreste til du møder en utrolig skøn fyr, du bliver helt vild med. Ingen behøver en kæreste i en bestemt alder. Vis, at du er modig og tør være præcis den, du er, og ikke lader dig presse af, hvad andre gør.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Ønsker ro efter dødsfald

Kære Irma!

Jeg mistede min mand for nylig, vi nåede kun at være gift i 7 år.

Ved dødsfald holder folk sig ofte væk – men jeg oplever det modsatte. Her kommer folk hele tiden og vil snakke, trøste, hjælpe, og det er jo venligt.

Men jeg har i dén grad brug for at være alene for at bearbejde det hele og mindes ham. Jeg er ikke ved at bryde sammen, men det tror mine venner vist.

Mit spørgsmål: Hvad gør jeg? Vil jo ikke skubbe nogen væk eller være uhøflig, da de selvfølgelig gør det af et godt hjerte. Råd mig venligst, tak.

Mette N.

Kære Mette!

At du har brug for at være alene nu, er forståeligt. Samtidig er det jo meget smukt, at andre vil forsøge at hjælpe dig igennem sorgen.

Jeg synes, du stille og roligt skal fortælle det her til de kære, velmenende mennesker. Tak dem hjerteligt, fordi de har vist dig så stor kærlighed og omsorg, og har besøgt og støttet dig. Fortæl, at du virkelig har påskønnet det. Men nu - og et stykke tid fremover – føler du, at du har brug for at være alene og selv bearbejde situationen.

Gør dem klart, at det IKKE handler om, du har været ligeglad med alt det gode, de har gjort for dig. Dette behov handler KUN om dig og dine inderste følelser. Sig til dine kærlige venner, at du på et tidspunkt i fremtiden gerne vil ha’ lov at kontakte dem, så I kan ses igen og være noget for hinanden – og at du vil glæde dig til den tid. Så tror jeg helt sikkert, at alt vil gå fint.

P.S. Dog kan jeg have en lille skepsis over, at du vil være helt alene på ubestemt tid. Overvej at beholde enkelte venners besøg, eller besøge dem - bare af og til. Total ensomhed lige nu kan være godt, men kan også overraske med sorte tanker, man ikke er forberedt på, og gøre mere skade end gavn.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce